Denne madplan uge 5 byder på en masse grøntsagsrige retter, hvor du både kan tilføje resterne fra køleskabsskuffen og dine yndlingselementer. Desuden byder madplanen på et sund og lækkert bagværk.
Ugens madplan
Mandag
Denne asiatiske ret er et bud på en nem og hurtig wokret med oksekød. Oksekødet giver en fantastisk smag sammen med fiskesaucen og sesamolien. Dog kan denne wok fyldes med præcis de grøntsager og krydderier, man ønsker.
Få fat i opskriften lige her: Wok med oksekød
Tirsdag
Kyllingefrikadeller smager mindst ligeså godt som de klassiske frikadeller lavet på svinefars. Smagen i kyllingefrikadeller er dog mere mild og kan kombineres med forskellige krydderier og råvarer. Disse frikadeller kan serveres med præcis det, man foretrækker, alt fra kartofler med brun sauce eller en sprød salat.
Få fat i opskriften lige her: Kyllingefrikadeller
Onsdag
I den travle hverdag er der intet bedre end en simpel og smagfuld hverdagsret. Kylling i rød pesto er en skøn ret, som indeholder en hel del grøntsager. Derfor kan du tilføje præcis de grøntsagsrester, der blot ligger i køleskabsskuffen.
Få fat i opskriften lige her: Kylling i rød pesto
Torsdag
Pastasalater skal ikke kun smage godt, men må også gerne være nærende – og det er denne pastasalat med tun. Pastasalat med tun er en nem aftensmad, som består af en cremet tunsalat med masser af smag og forskellge grøntsager.
Få fat i opskriften lige her: Pastasalat med tun
Fredag
Det mexicanske køkken byder på herlige opskrifter, og enchiladas er en af dem. Enchiladas med oksekød er en klassiker af gode grunde. Disse enchiladas er fyldt med krydret oksekød, grøntsager, bælgfrugter og en masse krydderurter, der pakkes ind i tortillapandekager og toppes med hjemmelavet tomatsauce og cheddar.
Få fat i opskriften lige her: Enchiladas med oksekød
Ugens bagværk
Pandekager er en klassisk og skøn dessert, som kan spises morgen, middag og aften. Disse sunde pandekager er lavet på havregryn, æg og mælk. Selvfølgelig kan pandekagerne toppes med alt, hvad hjertet begærer.
Få fat i opskriften lige her: Sunde pandekager
Indkøbsliste
Grøntsager
- Frisk ingefær, 5 cm
- Fed hvidløg, 6
- Gulerødder, 4
- Squash, 1
- Bundt forårsløg, 1
- Løg, 5
- Persille, 1 håndfuld
- Rød peberfrugt, 1
- Cherrytomater, 200 g
- Citronsaft, 1 spsk.
- Spidskål, 100 g
- Grøn salat, 50 g
- Radiser, 5
- Avokado, 1
- Frisk dild
Kød og fisk
- Oksekød (skåret i tern eller strimler), 500 g
- Hakket kyllingekød, 400 g
- Kyllingebryst, 450 g
- Tun (på dåse), 120 g
- Hakket oksekød, 400 g
Køle- og frostvarer
- Grøntsags boullionterning, 1
- Boullionterning, 1
- Æg, 4
- Mælk, 2,5 dl
- Smør, til to stegninger
- Frossen spinat, 175 g
- Madlavningsfløde 4%, 330 ml
- Cremefraiche, 1 spsk.
- Mayonnaise, 1 tsk.
- Revet cheddar ost, 200 g
Konserves
- Fiskesauce, 2 spsk.
- Rød pesto, 2 tsk.
- Sennep, 1/2 tsk.
- Tomatpure, 2 spsk.
- Mayonnaise, 1 tsk.
- Sortebønner eller kidney bønner, 400 g
- Hakkede tomater, 400 ml
- Flydende honning, 1 tsk.
Tørvarer
- Æg nudler, 300 g
- Havregryn, 1 dl
- Ris, til servering
- Pasta, 250 g
- Medium tortilla pandekager, 8
- Finvalset havregryn, 100 g
- Hvedemel, 50 g
Krydderier og olier
- Sesamolie, 2 spsk.
- Karry, 1 spsk.
- Salt, 3 tsk. & til smagning
- Peber, til smagning
- Chiliflager, 1/2 tsk.
- Paprika, 5 tsk.
- Oregano, 3 tsk.
- Olivenolie, 3 spsk.
- Spidskommen, 4 tsk.
- Cayenne peber, 3/4 tsk.
- Kanel, 1/2 tsk.