Kylling i karry er en sand hverdagsfavorit for både store og små. Karrysaucen er mild i smagen og kan både indeholde kokosmælk og almindelig mælk. Dertil serveres ris og evt. lidt nødder, æbler og grønt på toppen.
Inspiration til opskrifter med karry: Boller i karry og Ristaffel
Opskrift på kylling i karry
Kylling i karry
Ingredienser
- 1 løg
- 1 æble
- 1-2 spsk. karry
- 1 spsk. smør til stegning
- 400 g kylling (bryst- eller inderfilet)
- 500 ml sødmælk eller kokosmælk
- smages til med salt og peber
- jævnes evt. med maizena
- serveres med ris, æbler, peanuts, banan, persille mm.
Sådan gør du
- Hak løg og æbler fint og steg dem i en gryde med smør
- Skær kylling i mundrette stykker og steg det i gryden til det er gennemstegt
- Tilsæt mælk og lad det langsomt koge op så saucen ikke skiller
- Smag til med salt, peber og evt. ekstra karry og lad det simre under låg ved svag varme
- Jævn evt. saucen med maizena og server retten med kogt ris
Karrysauce med kokosmælk
Den cremede karrysauce kan både laves på mælk, madlavningsfløde og kokosmælk. Sidst nævnte giver en meget karakteristisk og eksotisk smag, hvorimod førstnævnte er langt mere smagsneutral. Begge dele kan dog smage virkelig godt i kylling i karry, og hvis man jævner saucen, så behøver man heller ikke, at have fedtprocenten al for høj i det mejeriprodukt, man vælger at bruge.
Inspiration til opskrifter med karry: Karrysuppe og Wok med kylling
Topping til kylling i karry
Hvis man drysser sin tallerken med forskellige frugter, grøntsager, nødder og krydderurter, så kan man skabe retten “ristaffel”. En dansk oprindelse hvor man tager al det bedste fra køkkenskuffen, og drysser det over sin kylling i karry.
- Nødder: Peanuts er let saltede og smager rigtig godt sammen med kylling i karrysauce. Derudover kan også cashewnødder, pekannødder og mandler smager godt hertil.
- Tørrede frugter: Særligt tørrede abrikos, rosiner og tranebær bliver brugt som topping til ristaffel.
- Frisk frugt: Banan, ananas, æble og lignende frugter kan anbefales
- Grøntsager: Blegselleri, peberfrugt, ærter osv kan toppes ved servering. I virkeligheden er det blot fantasien, som sætter grænserne.
Kan karrysaucen fryses?
Som med de fleste andre gryderetter, så er karrysaucen oplagt til at fryse ned. Man kan således lave en stor portion aftensmad, fryse den ned, og tage den op igen en anden dag, hvor tiden og overskuddet ikke er til andet. Derefter er det blot at skære friske grøntsager og frugter, og drysse toppingen udover din kylling og karry ret ved servering.
Inspiration til opskrifter med karry: Indisk curry og Karrygryde
Hjemmelavet karrysauce
Kylling i karry har en kompleks og fyldig smag, der er en dejlig kombination af krydret, cremet og let sød. Her er nogle af de smagsnoter, du kan forvente:
- Karry: Karrypulveret giver din kylling i karry dens karakteristiske varme og aromatiske smag, som kan variere fra mild til stærk afhængig af mængden og typen af karrypulver, der bruges.
- Kokosmælk: Hvis der bruges kokosmælk i opskriften, tilføjer det en rig og cremet konsistens samt en let sødme, der balancerer krydderierne i karryen.
- Kylling: Kyllingen selv har en mild smag, men absorberer smagene fra karrysaucen godt, hvilket gør hver bid saftig og velsmagende.
- Løg, hvidløg og ingefær: Disse ingredienser tilføjer dybde og kompleksitet til retten. Løgene bidrager med en sødme, mens hvidløg og ingefær giver en frisk, let skarp undertone.
- Grøntsager: Gulerødder og peberfrugter tilføjer både tekstur og deres egne unikke smagsprofiler – gulerødder med deres naturlige sødme og peberfrugter med deres let bitre og friske smag.
- Krydderier: Udover karry kan gurkemeje bruges til at tilføje en jordagtig smag og en smuk gylden farve til din kylling i karry. Salt og peber bruges til at balancere og forstærke de øvrige smage.
Når alt dette kombineres, får du en kylling i karry ret, der er varm og trøstende med en vidunderlig balance mellem krydderi og cremethed. Det er en ret, der både er tilfredsstillende og fuld af smag, og som ofte får en ekstra dimension, når den serveres med ris, som absorberer den lækre sauce.