Konfekt med svesker og cognac

Konfekt med svesker  Konfekt med svesker og cognac
Konfekt med svesker og cognac har alle dage været min favorit konfekt spise til jul. Også lang tid før, at jeg egentlig måtte sætte tænderne i den lækre konfekt.

Konfekt med svesker og spiritus

Jeg har nemlig ikke været særlig gammel, før jeg fandt ud af, at det konfekt min mor lavede til jul, og kaldte “voksen konfekt”, smagte meget bedre end det tørre marcipan, jeg selv havde trykket ud, og som skulle forestille juletræer og stjerner i alle regnbuensfarver. Jeg måtte altid kun smage et enkelt stykke af hendes voksenkonfekt. Det vil sige den konfekt med svesker og cognac. Måske det var dét der gjorde, at de smagte så godt, eller måske var det den bløde marcipan, de smagfulde svesker eller undertonen af spiritus, som gjorde, at de forevigt er forplantet i mine barndomsminder.

Læs også gerne: Bløde julebollerMin mormors brunkagerJulepandekager med æble og Sundere konfekt

Opskrift på konfekt med svesker og spiritus

Faktum er, at jeg ønskede at vække disse herlige minder, og ringede derfor til min mor igår for at få hendes berømte opskrift. Det er som forventet en opskrift, der er gået fra mund til mund, og udviklet sig hver gang den kom i nye hænder. Jeg har derfor på bedste vis prøvet at nedskrive hendes slum mængder til en opskrift. Jeg synes selv, at det er lykkedes rigtig fint. Min voksen konfekt med svesker og spiritus, smager ihvertfald farlig godt. Jeg håber i også kan lide dem!

Konfekt med svesker og cognac
 
Forfatter:
 
Ingredienser
  • 400g rå ren marcipan
  • 250g svesker uden sten
  • 5 spsk cognac, whiskey, madeira eller hvad barskabet indeholder (jeg brugte cognac)
  • ca. 200g mørk-, lys- eller mælke chokolade til overtræk
Fremgangsmåde
  1. Hak sveskerne fint, og sørg for, at der ikke er nogle "dårlige" svesker imellem.
  2. Hæld derefter 5 spsk spiritus over sveskerne, og lad dem trække i mindst to timer.
  3. Rør gerne rundt i sveskerne med jævne mellemrum.
  4. Når sveskerne har suget længe nok, æltes marcipan sammen med de spiritusfyldte svesker i en stor skål til en ensformig masse.
  5. Form til sidst små kugler og tril dem i smeltet chokolade eller kakaopulver.
  6. Opbevar konfekten i køleskabet, hvor chokoladeovertrækket også vil stivne. Velbekomme!

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.