Asiatisk kylling i cremet kokosmælk og med friske sprøde grøntsager er ikke bare en fryd for øjet. Denne asiatiske ret smager også helt formidabelt.
Inspiration til opskrifter: Dumplings og Kylling cashew
Asiatisk kylling med kokossauce
Jeg elsker at blive inspireret af det asiatiske køkken, når jeg laver mad, og igår da jeg stod og kiggede i grøntsags skuffen i køleskabet, sprang et spidskål i øjene på mig. Eftersom vi er begyndt at spise en del mere økologisk, så har jeg også i en endnu større grad end førhen gået op i, at lave mad på budget, og bruge resterne af grønt og konserves inden det gik til spilde og blev smidt ud. Derfor skulle det halve spidskål ihvertfald også benyttes, og dertil indeholdte grøntskuffen gulerødder og rød peberfrugt, som absolut også smager godt, i en asiatisk inspireret gryderet. Som retten lægger op til, så kan man selvfølgelig benytte hvad som helst af grøntsager, sågar frysegrønt, hvis man har sådan noget liggende i fryseren.
Inspiration til asiatiske retter: Wokret med oksekød, Stegte ris og Kylling i cremet peanutbuttersauce
Opskrift på asiatisk kylling
Jeg stegte kyllingekødet i sesamolie, og puttede også fiskesovs i sovsen under tilberedningen. Det er to ingredienser, som jeg tror de fleste danske køkkener ikke indeholder, men det er virkelig en skam, for det smager sublimt i asiatiske madretter, og også i denne opskrift på asiatisk kylling. Jeg opdagede det fordi, min kærestes søster dengang jeg var gravid, forkælede os med hendes hjemmelavede mad. Hun købte dengang disse to ingredienser, da hun en dag skulle lave en asiatisk wokret. Det er de samme to flasker, der stadig den dag idag står i køleskabet, og hver gang jeg skal lave asiatisk kylling, så benytter jeg det altid. Hermed en opfordring! Asiatisk kylling disse ingredienser kan selvfølgelig også laves uden, hvor kyllingekødet bare steges i neutral olie, kokosolie eller smør.
- 400g kyllingekød i strimler
- 1 dåse kokosmælk
- ½ L mælk (evt mindre)
- ¼ spidskåls hoved
- 1 rød peberfrugt
- 1 stor gulerod
- 2 forårsløg
- 1 spsk karry
- 1 cm frisk ingefær (evt som krydderi)
- en kylling boullionterning
- sesamolie til stegning (evt anden olie)
- 1 spsk soya
- 1 spsk fiskesovs
- salt
- nudler eller ris
- Hak forårsløg og steg det sammen med kyllingekød, karry og ingefær i en gryde med olie, til kødet er gennemstegt.
- Hak gulerødder, peberfrugt og spidskål. Steg grøntsagerne i gryden i et par minutter og tilsæt soyasauce, og fiskesovs og lad det simre i et par minutter.
- TIlsæt kokosmælk, boulionterning og mælk, og lad det langsomt varme op så saucen ikke skiller. Smag til med salt.
- Jævn evt saucen med maizena, hvis den ønskes tykkere.
- Kog nudler eller ris som anført på pakken.