Chokoladesnegle med pistacienødder

Chokolade snegle Chokoladesnegle
Alverdens forskellige kagesnegle, og også chokoladesnegle, bager jeg utrolig ofte sammen med mine børn. De er snaskede, nemme og altid vellykkede.

Chokoladesnegle og graviditets cravings

Under min sidste graviditet med lillebror (mit andet barn), var jeg stærkt afhængig af snegle med kanel, og særligt den hjemmelavede kanelsnegl var min foretrække. Min lyst til kagesnegle er stadig den samme, men jeg craver det dog ikke på samme måde, som jeg gjorde dengang, hvor jeg snildt kunne spise en kanelsnegl om dagen. Nu er jeg gravid igen med min tredje guldklump, og selvom jeg ikke er decideret afhængig af den slags bagværk, så har jeg nu alligevel bagt disse chokoladesnegle to gange inden for det sidste meget korte stykke tid.

Inspiration til kagesnegle: Kanelsnegle kage, De bedste marcipansnegle og Sunde snegle med æble

Snegle med chokolade Chokoladesnegle med remonce

Opskrift på chokoladesnegle med pistacie

Jeg har efterhånden set flere steder, i både magasiner, på blogs og i bagerforretninger, at pistacienødder går godt sammen med hjemmelavede snegle med chokolade. Så det måtte jeg prøve. Udover nødder, chokolade og kakao, så indeholder remoncen også marcipan. Jeg synes dog ikke, at smagen er gennemtrængende, men istedet blot løfter chokoladesneglen til nye højder. Hvis man vil have mere smag af marcipan, så kan man selvfølgelig tilføje dobbelt så meget, samt drysse med hakkede mandler i stedet for pistacienødder. Dette tror jeg også vil smage skønt på chokoladesnegle.

Chokosnegle Chokoladesnegle med pistacie

De bedste snegle med chokolade

Chokoladesnegle

Udskriv Pin
Antal: 18 snegle med chokolade

Ingredienser

Chokoladesnegle:

  • 50 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 100 g sukker
  • 125 g blødt/stuetempereret smør
  • en knivspids salt
  • 1 æg
  • 500-550 g hvedemel
  • æg til pensling

Remonce:

  • 100 g mørk chokolade
  • 150 g marcipan
  • 100 g blødt/stuetempereret smør
  • 100 g sukker
  • 100 g mørk chokolade til pynt
  • en håndfuld pistacie nødder

Sådan gør du

Chokoladesnegle:

  • Lun mælken til den er ca. 25 grader varm og opløs gær heri
  • Tilsæt sukker og blødt smør og rør godt rundt i massen
  • Tilsæt salt og hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 60min

Remonce:

  • Hak chokolade fint
  • Riv marcipan på et rivejern og bland det godt sammen med chokolade, smør og sukker
  • Del dejen i to og rul den ud til en aflang firkant. Fordel halvdelen af remoncen på den udrullede dej, og rul dejen til en pølse
  • Skær chokoladesnegle ud med en skarp kniv og placer sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Pensl chokoladesnegle med sammenpisket æg og lad dem hæve lunt under et klæde i ca. 45min
  • Bag chokoladesnegle ved 180 graders varmluft i ca. 12-15min og lad dem køle helt af på en bagerist
  • Smelt chokolade og dryp det i et cirkulært mønster over sneglene
  • Hak pistacienødder og drys dem på chokoladesneglene. Lad chokoladen størkne inden de serveres

 

 

7 kommentarer til “Chokoladesnegle med pistacienødder”

  1. Sandra Melskens

    Jeg synes det er svært at få fingre i flotte, usaltede pistacienødder, kan du anbefalet et godt sted at købe dem, gerne på nettet? Mange hilsner Sandra

    1. Det har jeg faktisk ikke prøvet, men er ret sikker på, at man godt kan gøre det. Jeg plejer dog altid at bage mit bagværk først, og så fryse det ned. Jeg har også bagt en chokoladesnegle-kage nogle gange, og så frosset den helt ned og efterfølgende varmet op. Det fungerer fint 🙂

      1. 5 stars
        Min mand har her til aften lade en kommentar falde om at hans kollegaer godt kunne tænke sig lidt kage, men at han jo ikke vidste om jeg havde overskud grundet spædbarn + en snart 5årig krudtugle hjemme i disse tider. Hvad han ikke ved er at jeg vil udnytte denne kage-bage mulighed for at lave dine über lækre chokoladesnegle. De er seriøst en favorit efter jeg lavede dem nogle måneder tilbage. Håber på alt det bedste for dig og din familie. Elsker alt det content du laver/skaber. Så tak for dine fine opskrifter men også tak for dig Maria.

        1. Sikke en fantastisk dejlig besked at få i disse hårde tider. Det gør mig simpelthen så glad, og det er i den grad mig, der skal takke. Tak fordi du læser med, og tak fordi du tager dig tid til at skrive sådan en kommentar til mig.

          Kh Maria

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering