Vi spiser ofte denne veganske pastaret, der består af spaghetti vendt i en pesto af cashewnødder, basilikum, hvidløg og avokado. En helt fantastisk smagskombination som tilmed er utrolig nem at lave.
Vegansk pastaret med cashewpesto
Før vi fik børn, lavede jeg meget ofte denne opskrift på vegansk pastaret til bjørnen og jeg. Selvom den ikke indeholder kød, så har den altid faldet i min mands smag. Nok fordi den er cremet og særdeles smagfuld alligevel. I flere år har jeg så haft glemt retten, og vores madlavning bærer i højere grad præg af boller i karry, lasagne, og svenske kødboller i brunsauce, som alle sammen også er virkelig skønne opskrifter, men bare meget langt fra, hvad jeg spiste engang. Og selvom mine børn med sikkerhed hellere foretrækker boller i karry, min datter bestilte det faktisk til hendes fødselsdag, så gled denne opskrift på vegansk pastaret med cashewnøddepesto altså også ned.
Inspiration til veganske retter: Indisk gryde og Afrikansk linsegryde
Opskrift på vegansk pastaret med avokado
Det er vigtigt, når man laver pestoen til denne ret, at man smager til undervejs. Både i forhold til citronsaft, salt og olivenolie. Jeg elsker olivenolie i min madlavning, men jeg kan heller ikke lide, hvis smagen er for gennemtrængende. Så derfor holder jeg mig altid en smule tilbage, når jeg blander olien i. Man kan hellere tilsætte noget ekstra bagefter, hvis der mangler.
Det samme gør sig gældende med hensyn til både hvidløg og krydderurter. Jeg bruger kun et enkelt fed hvidløg, for at pestoen ikke bliver for stærk for mine børn. I forhold til krydderurter elsker jeg basilikum og bruger det altid til denne opskrift på vegansk pastaret, men urter som timian, ramsløg osv kan helt sikkert også bruges.
Den bedste veganske pastaret med pesto
Ingredienser
Cashewnøddepesto:
- 100 g cashewnødder (man kan godt bruge saltede)
- Saften fra 1 citron
- 1 håndfuld basilikumblade
- 3 spsk. olivenolie
- 1 fed hvidløg
- 1 moden avokado
- 1/4 - 1/2 dl vand
Pastaret:
- 400 g spaghetti eller pasta
- 1 stor squash
- Olivenolie til stegning
- 50 g cashewnødder
Sådan gør du
Cashewnøddepesto:
- Blend cashewnødder med citronsaft, basilikumblade, olivenolie, hvidløg og avokado. Brug en foodprocessor eller minihakker
- Tilsæt vand indtil den ønskede konsistens opnåes
- Smag til med salt og evt. ekstra citronsaft, hvidløg og basilikum
Vegansk pastaret:
- Kog spaghetti som anført på pakken (jeg koger det altid sammen med salt og olivenolie)
- Hak cashewnødder groft og rist dem på en tør, men meget varm pande
- Vend den færdigkogte spaghetti med pestoen og drys med ristede cashewnødder, frisk basilikum og revet citronskal
- Skær squash i skiver og steg det på en pande med olivenolie (jeg bruger en grillpande)
- Server de grillede squash skiver til pastaretten
2 kommentarer til “Spaghetti med cashewpesto og avokado”
Fantastisk pastaret! Den bliver en fast favorit – den skal printes!
Hej Tine
Hvor det altså glæder mig at høre. Tusind tak! 🙂