Sol over Gudhjem

Sol over Gudhjem

Sol over Gudhjem er en virkelig skøn lille anretning der kan spises som en luksus frokost og som en anderledes aftensmad. Anretningen er ganske nem og hurtig at lave, men smagen er meget mere end enkel og simpel. Den er et perfekt bud på en overdådig rugbrødsmad.

Inspiration til opskrifter med sild: Karrysild og Sildeburger

Opskrift på sol over Gudhjem

Sol over gudhjem

Sol over gudhjem

Udskriv Pin
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 æg
  • 4 skiver rugbrød
  • 4 røgede sild
  • rucola
  • radiser
  • purløg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Rist skiverne af rugbrød på en brødrister eller på en pande med smør
  • Fyld vand i en gryde og lad det koge op. Slå et æg op i en skål. Rør en hvirvel i vandt med et piskeris og tilsæt forsigtigt ægget i midten af hvirvlen. Lad ægget koge i ca. 4 min og tag det pocherede æg forsigtigt op
  • Placer først rucola, dernæst røget sild, pocheret æg, radiser, purløg, salt og peber

Sol over gudhjem

Moderne tvist

Sol over Gudhjem er en ret, der stammer fra Bornholm, som navnet også afslører. Bornholm er kendt for deres røgerier, og denne ret kommer man ikke udenom hvis man besøger øen. Traditionelt laves retten med røget sild, en rå æggeblomme der slås ud i en løgring, radisser og purløg. Det hele anrettes og serveres på et stykke rugbrød. Alle råvarerne til den traditionelle Sol over Gudhjem finder du også her, men de er blot tilberedt og anrettet med et moderne tvist. I stedet for en rå æggeblomme, er ægget blevet pocheret. Pocheringen gør, at æggeblommen får en let tilberedning. Den er stadig smilende, og flyder ud når man skærer i den. I stedet for at rødløgene er skåret i ringe, er de her skåret i små, fine tern og drysset på toppen af anretningen. Radiserne er skåret ud i tynde skiver. Udover dejlig smag, så giver de også noget bid og noget friskt til retten. I denne opskrift får de andre råvarer også selvskab af lidt rucola for at tilføje lidt bitterhed til retten.

Silden placeres på en bund af ristet rugbrød og rucola. Den røgede sild toppes med et pocheret æg, radiser, et drys salt og peber og til sidst en god mængde fintskåret purløg.

Inspiration til opskrifter med sild: Sildesalat og Påskefrokost

Røgede sild

Røget sild kan købes hos de fleste fiskehandlere. Silden er det bærende element i retten, og derfor er det godt givet ud, hvis man bruger lidt ekstra tid på at købe silden hos fiskehandleren i stedet for i supermarkedet. Den i supermarkedet kan selvklart også fint bruges, men smagen er bare lige det bedre, når fisken købes hos en butik der specialiserer sig i at sælge fisk.

Video

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering