Salat med granatæble  Salat med granatæbler
En herlig vinter salat med granatæble, grønkål, æble, hampefrø og andet lækkert er både sprødt, sødt, syrligt og helt perfekt som smags kombination.

Salat med granatæble som måltid

Første gang jeg lavede denne vinter salat med granatæble var med en baby på armen. En rigtig sjov oplevelse, hvor spiloppen også var med i køkkenet og ligeledes var Malene, min kamera-dame, som optog en lille film over processen. Filmen kan i øvrigt ses lige her, hvor en fin lasagne også kommer til verden.

Denne vintersalat smager ikke bare skønt til diverse retter som, oksedeller, lasagne og kylling, men også helt uden andet på tallerknen. Jeg spiser den nemlig ofte som en måltidssalat til frokost, hvor jeg synes grønkålen gør et fantastisk stykke arbejde i at mætte i maven. Også granatæble kernerne gør den rustikke salat noget rigtig godt, og så rummer de en masse vitamin C, vitamin K og ikke mindst kostfibre. Dette sammen med grønkålen er igen med til at give mæthed til maven.

Salat med granatæble kerner  Granatæbler i salat

Opskrift på salat med granatæble

Granatæble kernerne stammer oprindeligt fra Iran og Afghanistan og de smager simpelthen også så skønt i diverse mellemøstlig inspirerede salater. De små kerner kan hurtigt pifte en almindelig råkost salat, gevaldigt op, men de går også utrolig godt sammen med fetaost, gedeost og diverse rustikke kål salater.

Granatæble i salat  Granatæblekerner i salat

Salat med granatæble og grønkål
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Salat med granatæble og grønkål til ca. 4 personer:
  • 200g grønkål
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt (gerne havsalt)
  • 1 rødt og modent æble
  • 50g granatæble kerner
  • en lille håndfuld hampefrø
  • ½ lille rødløg
  • 2-3 figner
Fremgangsmåde
  1. Masser grønkålen i olivenolie, citronsaft og salt så den hårde tekstur i kålen nedbrydes
  2. Hak æble fint
  3. Hak løg fint
  4. Skær figner i mindre både
  5. Vend alle ingredienserne godt sammen i en stor skål og pynt med lidt forskelligt af det hele