Mør nakkefilet i ovn er en vinder at sætte på middagsbordet. Denne nakkefilet opskrift er med bløde løg og æbler, og serveres til fløjsblød kartoffelmos. Server stegen med tilbehøret som den er, eller lav en klassisk og nem brun sovs ud af saften fra kødet, løgene og æblerne. Under opskriften beskriver jeg, hvordan du gøre. Hvis du ikke har en støbejernsgryde, der kan tåle at komme i ovnen, så forklarer jeg også under opskriften, hvordan du kan tilberede nakkefileten uden en støbejernsgryde.
Inspiration til opskrifter: Nakkefilet på grill og Nakkekoteletter i fad
Opskrift på nakkefilet i ovn

Ingredienser
Nakkefilet
- 1 spsk. olivenolie
- 2 kg nakkefilet
- 2 tsk. salt
- 1 tsk. peber
- 2 løg
- 2 æbler
- 2 dl vand
Kartoffelmos
- 2 kg bagekartofler
- 3,5 dl sødmælk
- 50 g smør
Stegte gulerødder
- 1 kg gulerødder
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. basilikum
Sådan gør du
Nakkefilet
- Tænd ovnen på 165 grader varmluft
- Fordel salt og peber udover hele nakkefilet
- Brun stegen i en stor gryde, gerne støbejern, på alle sider så kødet bliver gyldent
- Skær løg og æbler i tynde skiver, og tilsæt løg og æbler til gryden sammen med vand.
- Lad det koge op, og sæt så gryden i ovnen med låg på. Lad det simre i ovnen i 2,5 time
- Tag gryden ud af ovnen, riv kødet en smule fra hinanden, og sæt så gryden tilbage i ovnen igen. Lad det tilberede uden låg ved 200 grader varmluft i yderligere 20min så kødet brunes
- Smag kødet til med salt og peber
Video: Sådan tilbereder du nakkefilet
Tilberedning uden støbejernsgryde
I nakkefilet opskriften ovenfor har jeg brugt en støbejernsgryde til at tilberede kødet i. Det har jeg gjort, fordi sådan en gryde kan tåle at komme i ovnen. Hvis du ikke har en støbejernsgryde, så er der en anden måde, hvorpå du stadigvæk kan tilberede stegen på. Begynd med at brun kødet i en stor gryde på komfuret, så kødet bliver gyldent på alle sider. Derefter kan du flytte stegen over i et ildfast fad sammen med løg, æbler og vand, som opskriften ovenfor beskriver. Læg nu et stykke staniol over det ildfaste fad, så det lukker godt sammen omkring fadet. Tilbered nu stegen i ovnen som opskriften lyder i 2,5 time, og tag derefter staniolen af fadet. Riv kødet en smule fra hinanden, og lad det stege i yderligere 20min i ovnen uden staniol til det tager farve. Sådan kan du nemt tilberede en nakkefilet i ovn uden en støbejernsgryde.
Inspiration til opskrifter: Ribbensteg og Flæskesteg
Brun sovs og kartoffelmos
Jeg synes ikke, at min opskrift på nakkefilet i ovn behøver en brun sovs til, men min familie elsker det, så jeg laver det alligevel ofte. Og hvis du også elsker sovs, så forklarer jeg dig her, hvordan du gør. Sørg for at der er rigeligt med væske i gryden, som skal bruges til at tilberede sovsen ud fra. 2-3 dl vand, ville jeg tilsætte. Når låget er på gryden, er det meget lidt af væsken, som fordamper. Men når låget tages af, fordamper en hel del. Sørg for, at der hele tiden er noget væske tilbage i gryden under hele tilberedningen. Når kødet er færdig stegt, skal du si saften gennem en si til en skål. Tilsæt derefter 1 spsk. smør til en gryde, og lad det smelte ved middelvarme. Tilsæt derefter 1 spsk. hvedemel, og rør det godt sammen. Tilsæt nu den siede saft, og rør grundigt med et piskeris. Hvis sovsen er for tyk, kan du tilsætte en smule vand eller fløde, til rette konsistens nåes. Smag sovsen til med salt, peber og evt. en knivspids sukker, og server din nakkefilet i ovn med kartoffelmos.
Inspiration til opskrifter: Boller i karry og Fyldt mørbrad




