Opskriften på kammerjunker er sponsoreret af Finax
Hjemmelavede kammerjunker med vanilje
Jeg har i flere år i træk, bagt mine egne kammerjunker fra tid til anden, når sommeren var over os og overskuddet lidt ekstra stort. Det er dog første gang, at jeg bager mine kammerjunker med en smule grahamsmel tilsæt dejen. Som altid er det mit skønne samarbejde med Finax, som får mig til at eksperimentere og udvikle mine grundopskrifter. Forsøget i denne opskrift på hjemmelavede kammerjunker er absolut ikke at gøre den søde og smørfyldte kammerjunk “sundere” ved at tilsætte grahamsmel, der indeholder et højt indhold af fibre. Nej det er nærmere at gøre noget ekstra for smagen og konsistensen, som jeg virkelig synes er fantastisk i denne opskrift.
Inspiration til bagværk: Den bedste gulerodskage, Kanelsnegle som kage og Hjemmelavede vafler
Hvis man ikke ligger inde med grahamsmel, så kan man sagtens bruge udelukkende finax’ almindelige hvedemel samt æg, smør og sukker som de små kager stort set udelukkende består af. Faktisk er det utrolig nemt, at bage sine egne kammerjunker, og min datter synes det er vældig sjovt, at trille de små kager til kugler, for efterfølgende at trykke dem en smule flade i hænderne.
Opskrift på kammerjunker med grahamsmel
Det før omtalte grahamsmel fra Finax, er noget jeg er begyndt at integrere mere og mere i mit bagekøkken. Grahamsmel kommer fra hvede, men modsat almindeligt hvedemel så er grahamsmel malet på hele hvedekerner, som bevarer skal- og kim dele. Det er netop grunden til at grahamsmel ikke blot indeholder flere fibre men også langt mere smag.
Som alt andet af Finax’ mel, så er også deres grahamsmel selvfølgelig dansk produceret. Noget jeg virkelig nyder og sætter pris på, når jeg bager derhjemme sammen med min datter.

- 100g Finax hvedemel
- 30g Finax grahamsmel
- 1 tsk. Bagepulver
- 60g rørsukker
- en vaniljestang
- 1tsk. Revet citronskal
- 60g blødt smør
- 1 æg
- Bland alle de tørre ingredienser godt sammen.
- Skær vaniljestangen igennem og tilsæt vaniljekornene sammen med revet citron til melblandingen. Smulr smør i melet til der ikke længere ses nogle klumper.
- Tilsæt æg og ælt dejen sammen.
- Pak dejen ind i bagepapir, og lad den samle sig i fryseren i ca. 10min så den bliver lettere at arbejde med.
- Form små kugler af ca. 5g. Tryk dem en smule flade, og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem i ovnen i ca. 18-20min i en 150graders forvarmet ovn (varmluft). Lad dem køle af på en rist, og nyd dem sammen med koldskål.