Græskarsalat med kål og hampefrø

Opskriften på græskarsalat er sponsoreret
  
Græskarsalat er en vaskeægte efterårs spise, der passer helt perfekt til både kød og fisk, men som også kan spises som en selvstændig salat til frokost for eksempel.

Græskarsalat i smukke farver

Jeg er simpelthen blevet hamrende forelsket i denne årstid, hvis det overhovedet er noget man kan blive. Måske handler det også om, at jeg nu er blevet mor til endnu en smuk lille verdensborger, der denne gang har valgt oktober som sin fødselsdagsmåned. Og pludselig synes jeg, at efteråret er blevet en tand smukkere.

Farverne i denne græskarsalat viser virkelig også naturens skønhed, og hvor meget godt man kan få ud af årstidens kål, grøntsager og frugter, når man bare husker at bruge dem rigtigt. Et andet eksempel er med den lækre græskarsuppe med hokkaidogræskar, som jeg lavede for et par uger siden, efter at vi havde været på frugtplantage og filmet hele vores færden i en Youtube Video.

Hvis du kunne lide græskarsalat: Græskar bagt med chili, Krydderkage med græskar og Butternutsquash suppe

  

Græskarsalat i samarbejde med Hyundai

På billederne nedenfor ses en af de allerførste ture (som en familie på fire) i vores nye lånebil fra Hyundai. Nemlig en fantastisk flot i30 model med et utrolig rummeligt bagagerum, som vi allerede knuselsker i vores hverdag. Faktisk ved jeg slet ikke, hvordan vi skulle leve uden. Netop dette tror jeg, at de fleste børnefamilie kan relatere til.

Det er nu nået så vidt, at min kæreste pønser på at købe netop denne bil, altså en Hyundai i30, når vi engang skal aflevere lånebilen tilbage igen. Jep – det kalder man et samarbejde, der er endt utrolig lykkeligt ud! Det er særligt bilens ydre, som min mand er helt pjattet med. Detaljerne, størrelsen og så den utrolig smukke blå farve, som får bilen til at syne endnu mere unik. Derudover indeholder den selvfølgelig alt hvad en familiebil burde indeholde; der er plads til begge autostole på bagsædet, en barnevogn i bagagerummet, samt min mands lange ben på forsædet. Alt i alt en anbefalelsesværdig bil til en virkelig fornuftig pris.

Barn og Hyundai i30  familie og Hyundai i30

Græskarsalaten spiste vi efter en af de helt almindelig “hverdagskørsler” til vores lokale supermarked, hvor bilen blev fyldt op med alverdens fornødenheder til ugens løb. Selve opskriften på græskarsalat har jeg efterhånden lavet utrolig mange gange, og det var derfor på tide, snart at få den populære efterårssalat på bloggen også.

Hyundai i30 danmark  i30 Hyundai

Græskarsalat med kål og hampefrø
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Græskarsalat:
  • ½ hokkaido græskar
  • Saften fra ½ citron
  • 1 tsk. havsalt
  • ½ lilla spidskål
  • 100g grønkål
  • ca. 100g bøf mozzeralla ost
  • toppes med hampefrø (græskarkerner, nødder osv)
  • 50g bønnespirer
Dressing:
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. havsalt
Fremgangsmåde
  1. Skyl Hokkaido græskaret grundigt og halver det.
  2. Udhul græskaret for kerner og skær det i tern. Vend det i citronsaft og havsalt
  3. Bag græskarternene i ovnen (varmluft) ved 180graders varme i ca. 30min
  4. Snit spidskål og grønkål fint.
  5. Bland dressingen sammen og masser dressingen ind i kålen til den bliver blød
  6. Bland kålen med græskar i et serverings fad og drys med ost, hampefrø (eller nødder) og bønnespirer

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *