Foccacia brød Foccaciabrød
Hjemmebagt foccacia brød kan fuldende ethvert måltid. Det er blødt, saftigt, smagfuldt og en favorit til virkelig mange forskellige slags retter.

Hjemmebagt foccacia brød med oliven

Madbrød Madbrød med oliven

Et foccaciabrød kan man toppe med flere forskellige ting, som kan ændre udtrykket af brødet. Jeg bruger oftest flagesalt, rosmarin og oliven fordi det er en perfekt smags kombination og samtidig ikke for fremtrædende. Jeg kan nemlig godt lide, at bruge brødet som tilbehør til kød, grillretter, grøntsager og dressinger. Hvis man vil have sit foccacia brød endnu mere i centrum af måltidet, så kan man toppe med flere forskellige grøntsager og urter som f.eks tomater og basilikum samt forskellige typer skinke. Brødet kan på den måde blive et helt måltid i sig selv.

Inspiration til madbrød: De bedste pandebrød og Nemme sandwichboller

Hjemmelavet foccaciabrød Foccacia

Opskrift på foccaciabrød med rosmarin

For at foccacia brødet kan blive ekstra luftigt og saftigt, så kræver det en god hævetid og ikke mindst temperatur, hvor gærcellerne virkelig kan arbejde under de bedste omstændigheder. Det giver de fineste luftbobler i dejen, som er fuldstændig ligesom magi i brødet. Ingen ønsker at spise et tørt foccacia brød. Derudover må man heller ikke spare på olivenolien. Så skal man hellere lade være med at bage den slags madbrød. Olivenolien giver både smag til foccaciabrødet, men også denne her fantastiske skorpe, der er sprød og en smule fedtet.

Foccaciabrød med oliven Madbrød med flagesalt

Foccacia brød med oliven

Foccacia brød

Ingredienser

Foccacia brød:

  • 4 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1/2 tsk. salt
  • 500 g hvedemel (gerne tipo 00 hvedemel)

Topping:

  • 2 tsk. flagesalt
  • en lille håndfuld frisk rosmarin
  • 50 g sorte oliven

Sådan gør du

  • Opløs gær i lunken vand og lad det stå i et par minutter
  • Tilsæt olivenolie, salt og hvedemel og ælt dejen godt igennem. Dejen skal helst æltes 10-15min og gerne på en røremaskine ved mellem hastighed
  • Hæld dejen i en skål smurt med olivenolie og lad den hæve i to timer med et klæde over sig og gerne ved en god stue temperatur
  • Smør et "slip-let-fad" eller lille bradepande med olivenolie og hæld dejen heri
  • Prik huller i dejen med fingrene og drys med olivenolie, flagesalt, frisk rosmarin og oliven skåret i halve
  • Lad dejen hæve yderligere 30min med klædet over sig
  • Bag foccacia brødet i ovnen ved 220 graders varme (varmluft) i ca. 20-30min

 

Følg mig rundt