Opskriften på kylling tikka masala indeholder reklame for Frijsenborg herregårds kyllinger
Den indiske specialitet, chicken tikka masala er en fabelagtig kyllingeret med en cremet og krydret sauce, som jeg oftere og oftere vender tilbage til. De indiske krydderier er mere intense end andre indiske opskrifter, fordi kødet tilberedes i ovnen, og jeg synes samtidig at det gør, at kødet også bliver langt mere mørt.
Inspiration til indiske retter: Klassisk indisk curry og Den bedste kylling korma med cashewnødder
Chicken tikka masala med kød fra Frijsenborg
Jeg vælger altid med stor omhu de virksomheder, som jeg vælger at give taletid her på min blog og sociale medier. Det gør jeg, fordi netop fødevareindustrien, med alt hvad den indeholder, er noget jeg går utrolig meget op i, og ønsker at gøre en forskel ved. Der hvor jeg kan.
Det er også derfor, at jeg for nogle måneder siden prikkede til Frijsenborg herregårds kyllinger. For lige præcis dem ønskede jeg at samarbejde med. Deres respekt for naturen og dyrene er meget sammenlignelig med de kerneværdier, som jeg selv står for, og som jeg ønsker at inspirere jer med.
Hvis du har 1.25min, måske imens kylling tikka masala retten står og steger i ovnen, så håber jeg, at du vil bruge den på at se denne video nedenfor. Det er en video omhandlende Frijsenborg som landbrug, og som jeg faldt over på deres hjemmeside. Videoen inspirer mig på virkelig mange forskellige niveauer. Den inspirerer mig til at passe på vores natur, til at købe lokalt og ikke globalt, til at sætte pris på Danmark som mit hjemland, og til at spise sundere, mere nærende og smagfuldt. Videoen kan i findes lige her: Frijsenborg video
Opskrift på kylling tikka masala

Ingredienser
Marinade:
- 520 g kylling inderfilt, 2 pakker Frijsenborg kylling
- 1 dl natural yoghurt
- 2 tsk. salt
- 1 spsk. citronsaft
- 2 tsk. garam masala
- 1 tsk. gurkemeje
- 1/2 tsk. chiliflager
- 2 fed hvidløg
- 5 cm ingefær
Sauce:
- 2 spsk. smør
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. garam masala
- 1 tsk. koriander
- 1 tsk. gurkemeje
- 2 dl vand
- 1 hønse boullionterning
- 70 g tomatpure
- 500 ml madlavningsfløde
- smages til med salt
- Serveres med ris, naanbrød eller pandebrød
Sådan gør du
Marinade
- Skær kylling i store mundrette bidder.
- Vend kylling i yoghurt, krydderier, citronsaft og fint presset hvidløg og ingefær
- Vend marinaden godt rundt i en skål og stil den
i køleskabet i mindst 30min. Marinaden kan sagtens stå natten over og give smag til kødet - Hæld marinaden med kødet i et ildfastfad og bag
det i ovnen ved 200 graders varme i ca. 20-25min eller til kødet er
gennemstegt, og overfladen er blevet let gylden
Sauce:
- Hak løg og hvidløg og steg det i en gryde med
smør til løgene bliver bløde og glasagtige - Tilsæt krydderier og steg yderligere i et par
minutter - Tilsæt kylling med marinaden, vand, tomatpure og
boullion terning - Lad saucen koge op og lad den simre under låg
ved lav varme i ca. 15-30min - Tilsæt fløde til saucen, lad det langsomt koge
op, og smag til med salt
Den indiske ret – chicken tikka masala
Jeg har længe prøvet at undersøge forskellige opskrifter på chicken tikka masala. For ingen jeg har fundet er ens. Det virker til, at ikke engang i indien, hvor retten stammer fra, findes der en gylden opskrift på kylling tikka masala.
Jeg selv er glad for at bruge tomatpure, tørrede koriander og gurkemeje i min sauce, ligesom jeg også bruger (madlavnings)fløde i stedet for kokosmælk. Kokosmælk smager skønt i de fleste indiske retter, men jeg synes også sommetider, at det kan overdynge smagen af de andre ingredienser og især krydderier.
4 kommentarer til “Kylling tikka masala”
Tilsætter du så kyllingen fra ovnen i saucen når den er færdig med at koge 15-30 min efter eller det er bare at hælde det sovs på man ønsker seperat når man skal spise ? 🙂
Hej Rima
Jeg blander kyllingen med saucen. Det synes jeg smager herligt 🙂
Super recipe det er tredie gang jeg laver den. Dennegang puttede jeg 2spk presset citron i marinaden. Det blev for surt. Ellers alt super
Mvh Pia Boysen
Hej Pia
Hvor er det bare dejligt at høre 🙂
Tusind tak for din hjertevarme kommentar.
God dag!
Kh Maria