Opskriften på bagt hokkaido græskar indeholder reklame for Bonduelle
Jeg nyder altså at efteråret så sandelig er kommet over os, også selvom det rusker godt i træerne udenfor og mine børn netop er blevet iklædt uldtøj, huer og vanter. Hyggeligt er det dog, og der er simpelthen også så mange smagfulde retter, som hører sig til denne tid. Blandt andet alle efterårsretterne med græskar i alle slags former og størrelser. Hvilket denne opskrift på bagt hokkaido græskar også er en del af.
Inspiration til opskrifter: Bagte tomater
Opskrift på bagt hokkaido græskar med kylling
Denne her opskrift på bagt hokkaido græskar er en af de opskrifter, hvor ovnen egentlig gør det meste af arbejdet. Selvfølgelig skal græskaren lige skæres ud, men så er det egentlig ikke meget sværere end at blande urter, kyllingelår og Bonduelles smagfulde og sunde kikærter, sammen med. Det er hvad jeg kalder virkelig nem og hurtig aftensmad.
Bagt hokkaido græskar i samarbejde med Bonduelle
Jeg har endnu engang indgået et samarbejde med Bonduelle. Det er før blevet til en sundere og langt bedre version af koteletter i fad, spicy majsdip samt min yndlings mexicanske lasagne – selvfølgelig proppet med lækre bønner, der giver tekstur og smag til maden.
Denne gang er min opskrift på bagt hokkaido græskar tryllet om til en lille video, som kan ses på instagram profilen IG MAD TV. På netop denne kanal er der også andre dygtige bloggere, som udgiver nogle små og inspirerende videoer, der alle sammen indeholder Bonduelles gode produkter. Det vil sige majs, kikærter, bønner, linser osv.
Bagt hokkaido med kikærter
- En hokkaido græskar
- En dåse Bonduelle kikærter
- En lille håndfuld frisk persille
- En lille håndfuld frisk timian
- To spsk. Olivenolie
- ½ tsk. Havsalt
- Seks kyllingelår
- Skyl græskar og udhul det for kerner
- Skær det i store både og behold skallen på
- Hak urterne groft og bland det med olivenolie, kikærter og en ½ tsk. havsalt
- Vend græskar og kyllingelår i marinaden og placer det i et ildfast fad beklædt med bagepapir
- Bag det hele i ovnen ved 200graders varme i ca. 30-35min
- Vend det gerne rundt undervejs