Indlægget omhandlende en klassisk påskemiddag indeholder reklame for Bilka to go
Foråret er endelig kommet over os, fuglene kvidrer og de allerførste små blomster er sprunget ud i både skovbunden og i vores forhave. Det letter gevaldigt på humøret, synes jeg, og selvom vi i disse tider ikke kan samle os med bedsteforældre, mostre og onkler, som vi normalt plejer at gøre til påskefrokost, så kan man sagtens få en hyggelig påske. Vi plejer normalt at tilbringe helligdagene i provinsen på sjælland, hvor vores familier bor, men i år er påskefrokosten udskiftet med en vaskeægte påskemiddag. Sådan en klassisk påske middag med lam inkluderet.
Påskemenu i samarbejde med Bilka to go
Selve påske menuen er udviklet i samarbejde med Bilka to go. Utrolig mange af jer har anbefalet mig konceptet – også lang tid før at Danmark blev præget af en “lock down” periode, og nu blev det endelig min tur til at prøve det også.
Jeg bestilte mine varer hjemmefra. Selve hjemmesiden www.bilkatogo.dk er utrolig brugervenlig og det tog mig ikke mere end 6 minutter at handle ind til hele ugen plus en tre retters påskemenu. Børnene var beskæftiget med et puslespil imens, og jeg behøvede derfor ikke at slæbe tre trætte krudtugler med ud i bilen og derefter i supermarkedet for at handle ind.
Næste dag fik jeg en SMS om, at mine varer var klar til afhentning, og jeg kørte derfor hen efter varerne i samme stund, som jeg alligevel skulle hente en pakke ude i byen. Jeg rullede vinduet ned, da bilen stod parkeret i min lokale Bilkas “drive ind”, og en rar Bilka medarbejder spurgte om mit telefonnummer. Fire minutter efter kom en medarbejder tilbage igen. Han åbnede mit bagagerum, placerede mine varer i bagagerummet og sagde ellers “farvel og god aften”. Det lyder virkelig nemt, tidsbesparende og effektivt, og det var det virkelig også.
Konceptet er genialt til det ugentlige mad indkøb eller til en påskefrokost eller påskemenu, som jeg netop skulle handle ind til. Og så har Bilka i øvrigt det største online fødevaresortiment, hvilket jeg synes er noget så rart, når jeg elsker at købe spiselige blomster, tonsvis af krydderurter og andre mere specielle råvarer, som ikke kan købes hvor som helst. Sidst men ikke mindst koster det kun 29kr i pakkeservice uanset ordre størrelse.
Tre retters påskemiddag med lam
Ideen med hele denne påskemiddag er, at alle tre påskeretter skal være utrolig nemme og hurtige at lave. Ihvertfald på den måde at det ikke kræver alt for lang tilberedelse i køkkenet. Forretten er derfor en klassisk påskeforret med stenbiderrogn på blinis med creme fraise, finthakkede rødløg, og dild. Hvis du kan få fat på frisk stenbiderrogn hvor du er, så er det selvfølgelig et foretrække.
Til hovedret skal der laves lam på den helt klassiske måde med timian, hvidløg og citron. Måske du tænker, at dette er en svær kunstskab, sådan at tilberede en lammekølle, men der håber jeg, at jeg kan overbevise dig om det modsatte. Det er nemlig udelukkende ovnen, der gør arbejdet. Du skal blot overdøse den med citron, timian og hvidløg, og så langtids stege den i ovnen i fire timers tid. Til lammekøllen serverer du ovnstegte kartofler og en sauce lavet på skyen fra kødet.
Desserten er den nemmeste cheesecake med citron og vanilje, som du nogensinde har hørt om. Jeg bruger ikke husblas i denne opskrift, og desserten skal ikke bages i ovnen. Cheesecaken serveres i glas og anrettes med påskeæg, og er dermed den bedste afslutning på en god, nem og hjemmelavet påskemiddag.
Opskrift på en tre retters påskemenu
Påskeforret
Ingredienser
- 75 g stenbidderrogn
- 12 stk. blinis pandekager
- 50 g cremefraise, 38%
- et bund frisk dild
- 1 lille rødløg
Sådan gør du
- Varm blinis og hak rødløg meget fint
- Placer en lille tsk. stenbidderrogn på en blinis sammen med creme fraise, frisk dild og finthakket rødløg
Påskehovedret:
Ingredienser
Lammekølle:
- 1 lammekølle (min var 2,3kg)
- 4 fed hvidløg
- 1/2 citron
- et bundt frisk timian
- 1 tsk. flagesalt
- 1/2 flaske rødvin
Ovnstegte kartofler:
- 1 kg kartofler
- 2 spsk. olivenolie
- 2 tsk. flagesalt
- evt. friske urter som f.eks rosmarin, timian og dild
Sky sauce:
- 250 ml. piskefløde
- smages til med salt
- smages til med sukker
Sådan gør du
Lammekølle:
- Skær store overfladiske sener af lammekøllen
- Skær huller i lammekøllen med en skarp kniv og placer timian kviste og hvidløgsfed skåret i kvarte inde i hullerne
- Drys lammekøllen med flagesalt, ekstra timian og citron skåret i skiver
- Placer lammekøllen på en rist med en bageplade under
- Hæld rødvin i bagepladen og langtidssteg lammekøllen ved 110 graders varme i ca. 4 timer
- Hæld vand i bradepanden undervejs så al væsken ikke fordampes
Ovnstegte kartofler
- Skral kartoflerne og skær dem i halve eller kvarte alt efter størrelse
- Vend kartoflerne i olivenolie, flagesalt og urter og bag dem i ovnen ved 110 graders varme i ca. en times tid. Tag evt. lammekøllen ud når den er færdig stegt, og steg kartoflerne færdige ved højere varme
Sky sauce:
- Si væsken fra bradepanden og hæld skyen i en gryde
- Kog saucen op og tilsæt fløde, salt, sukker og kulør
- Jævn saucen og smag den yderligere til
Forslag til salater til hovedretten: Salat med bagte gulerødder og Salat med ærter og spidskål og
Påskedessert:
Ingredienser
- 8 digestive kiks
- 40 g smør
- 200 g flødeost natural (fuldfed)
- 100 g cream fraise, 38%
- 1/2 tsk. vanilje
- 70 g flormelis
- 1 tsk. citronsaft
- Pynt spiselige blomster, påskeæg, nødder, hakket chokolade, friske bær eller lignende
Sådan gør du
- Knus kiksene fuldstændig og bland dem med smeltet smør
- Fordel kiksemassen i fire glas og pres massen så godt ned i bunden som muligt med bagsiden af en ske
- Stil glassene i køleskabet i en times tid til bunden har sat sig ordentligt
- Pisk cremefraise, flødeost, flormelis, vanilje og citronsaft godt sammen og fordel i glassene
- Stil desserterne i køleskabet til de skal serveres
- Lige inden servering pyntes de med knuste f.eks knuste påskeæg og friske blomster