Kikærtegryde

Kikærtegryde med en cremet kokos sauce, er en klassiker inden for det vegetariske og veganske køkken. Gryderetten er utrolig smagfuld, mættende og næringsrig, og så arter retten sig også rigtig godt til familie mad.

Inspiration til vegetariske opskrifter: Vegetarlasagne og Kartoffelpizza

Opskrift på kikærtegryde

Kikærtegryde

Kikærtegryde

Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 løg eller rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 4 mellm store kartofler
  • 10 cherrytomater
  • 2 dl vand
  • 1 spsk. rød karrypasta
  • 1 dåse kikærter
  • 1/2 squash
  • 100 g frisk spinat
  • 1 dåse kokosmælk
  • smages til med salt
  • serveres med ris og/eller brød

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint og steg løgene i en gryde med olivenolie til de bliver bløde og glasagtige
  • Skræl kartofler og skær dem i mundrette stykker
  • Steg kartofler og cherrytomater sammen med løg i et par minutter
  • Tilsæt vand, kikærter og karrypasta til gryden og lad det koge under låg ved middelvarme til kartoflerne er blevet kogt møre
  • Skær squash i tern og tilsæt det til gryden sammen med kokosmælk og frisk spinat
  • Varm det langsomt op så saucen ikke skiller og smag til med salt
  • Server kikærtegryden med ris og/eller brød

Kikærte gryde

Vegansk gryderet

Måske man ikke skulle tro det, men denne kikærtegryde er noget så smagfuld. Kokosmælken giver en intens, sød smag, og sammen med karrypastaen som er en anelse stærk i smagen, bliver det en virkelig herlig smags kombination. Grøntsagerne og særligt kartoflerne giver fylde og mæthed til gryderetten, ligesom det samme er tilfældet med kikærterne. Andre rodfrugter som gulerod, pastinak mm., vil også kunne bruges af råvarer. Ligesom krydderier blandingen også kan varieres. Spidskommen, koriander, karry, gurkemeje, cayennepeber mm., er alle krydderier, man kan overveje at eksperimentere med i sin kikærtegryde.

Inspiration til vegetarisk aftensmad: Brocoolitærte og Fyldte portobellosvampe

Gryderet med kikærter

Kikærtegryde med kokosmælk

Man kan spise kikærtegryden på flere forskellige måder. Ris eller et alternativ der minder om, som quinoa, havreris, mm. Derudover kan man også spise gryderetten som en slags fyldig suppe med tilhørende brød til. Eftersom grund elementerne i gryden er store og med struktur, så kan man også nemt pille lidt til og fra til små børn. Ligesom både kartofler og kikærter kan moses i saucen til de allermindste.

Tip: Hvis man ikke bryder sig om kokosmælk, kan madlavningsfløde også sagtens bruges.

Vegetarisk gryderet

Kan kikærte gryde fryses?

Hvis man bruger spinat i gryderetten, så er det desværre ikke muligt at fryse gryderetten ned. Hvis man til gengæld lader være med at bruge spinat, kan man sagtens lave en stor portion og fryse en del ned.

 

Del på print

8 kommentarer til “Kikærtegryde”

  1. Alt for lækker ret! Har lavet den for anden gang i dag, og det er seriøst SÅ lækkert! Tak til dig for opskriften 🙂

  2. Det smager fantastisk! Men vil lige høre om hvor længe rester kan holde sig? Jeg lavede dobbelt portion torsdag aften og har planer om at spise resten til aftensmad idag 🙂

  3. Hvor lang tid vil du tro retten skal simre? 🙂 Jeg er super dårlig til at fornemme den slags og ender altid med for meget eller for lidt. 😛

  4. Rigtig dejlig ret. En af de gode af slagsen hvor man ikke savner kødet overhovedet og der er masser af smag.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering