Indlægget med kokostoppe indeholder reklame for Valsemøllen
Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har bagt kokostoppe før. Kager med kokos, især min drømmekage, som jeg også har lavet i samarbejde med Valsemøllen, og alverdens andet bagværk, er jeg dog utrolig flittig til at bage. Så hvorfor der skulle gå så længe før, at jeg tog en plade velduftende kokostoppe ud af ovnen, er jeg ikke helt sikker på.
Kokostoppe i samarbejde med Valsemøllen
Både min mand og jeg har dog en teori, og det er, at vi begge synes kokostoppe kan være en anelse kedelig. De smager fint, men er lidt intetsigende og ofte meget tørre. Jeg selv og hele min familie, blev dog afsindig glade for at finde ud af, at det absolut ikke var tilfældet med disse kokostoppe fra Valsemøllen. De er godt nok ikke bagt fra bunden, men de smager som noget en bedstemor kunne have bagt.
Kokostoppene fra Valsemøllen forhandles i Bilka, Føtex og sommetider i Netto, og de kan på det varmeste anbefales.
Kokostoppe med hindbær og hvid chokolade
Disse kokostoppe er også lavet med et lille twist. De er nemlig så afsindig nemme at producere, at det næsten var synd ikke at sætte et personligt præg på bagværket også. Jeg dyppede derfor de færdigbagte kokostoppe i smeltet hvid chokolade og frysetørret hindbær. Det gjorde ikke bare noget fantastisk for smagen, men også ved udseendet. Næste gang vil jeg prøve at blande en anelse revet citronskal i dejen. Det tror jeg nemlig vil smage helt fantastisk sammen med den hvide chokolade. Egentlig er det kun fantasien, der sætter grænserne, og jeg elsker hvordan man kan præge sådan noget bagværk, også selvom det ikke er bagt fra bunden.
Inspiration til bagværk: Den bedste chokoladekage og Æbletærte
Ingredienser
Den hurtige:
- 1 pakke Valsemøllen, kokostoppe
- 200 g hvid chokolade
- 20 g frysetørret hindbær
Den lidt langsommere:
- 100 g fintmalet kokosmel
- 60 g sukker
- 30 g marcipan
- 1 æg
- 200 g hvidchokolade
- 20 g frysetørret hindbær
Sådan gør du
Den hurtige:
- Følg anvisningen på pakken, Valsemøllen kokostoppe
- Smelt chokolade og dyp bunden af de færdigbagte kokostoppe i chokoladen.
- Dyp dem herefter i frysetørret hindbær og lad dem tørre på siden i køleskabet til chokoladen er størknet.
Den lidt langsommere:
- Riv marcipan og bland det med kokosmel, sukker og æg. Rør det godt sammen så der ingen klumper findes.
- Put massen i en sprøjtepose, og sprøjt den ud på en bageplade. Hvis konsistensen er for tyk, tilsat da en anelse vand
- Bag kokostoppene i ovnen ved 180 graders varme i ca. 12min
- Dyb kokostoppene i smeltet hvid chokolade og dernæst frysetørret hindbær. Lad dem afkøle på siden i køleskabet