Det var jer, kære læsere, der introducerede mig til hytteost salat. En perfekt pålægssalat, med sprøde grøntsager, og som smager helt formidabel med godt brød og en halv avokado som tilbehør.
Inspiration til pålægssalater: Laksemousse
Pålægssalat med hytteost og grøntsager
Det var på min instagramprofil, at jeg nævnte for mange af jer læsere, at jeg ønskede at lave flere opskrifter til frokostbordet, som kunne blive en del af mit opskrift kartotek her på bloggen. Sådan nogle små pålægs retter, der går sig rigtig godt til påskefrokost bordet, den hjemmespisende- frokost eller i en frisklavet (rugbrøds)sandwich, man tager med i skole eller på arbejdet. Og i den forbindelse var der virkelig mange af jer, der foreslog hytteost salat. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg aldrig selv har tænkt på det. For det er jo utrolig nemt, og man kan desuden variere pålægssalaten virkelig meget, og fuldstændig som man selv har lyst til efter årstid, smag og hvad man lige har i køleskabet.
Opskrifter på sunde pålægs salater: Den bedste æggesalat og Sund tunsalat med citron
Hjemmelavet hytteost salat med sprøde grøntsager
Jeg har faktisk skullet vænne mig en smule til konsistensen af hytteost. Ihvertfald den frisker version. For i f.eks hjemmelavet broccolitærte, har jeg i mange år brugt det. Hvor jeg synes det egner sig virkelig godt. Hytteost blandet sammen med friske og sprøde grøntsager, synes jeg dog smager virkelig dejligt. Grøntsagerne skal være sprøde, for ellers synes jeg, at hytteosten bliver en anelse vammel. Avokado blander jeg derfor heller ikke i selve opskriften på hytteost salat. I stedet spiser jeg den oven på rugbrødet eller sandwichen.
Asparges, radisser, rødløg, agurk og urter er nogle af mine favorit grøntsager, som jeg tilsætter min hytteost salat. Der findes dog helt sikkert andre versioner, som er mindst lige så gode. Det er blot at prøve sig lidt frem.
Opskrift på hytteost salat
Ingredienser
- 50 g radiser
- 50 g asparges
- 50 g agurk
- 1 bundt purløg
- 200 g hytteost
- smages til med salt og peber
- Serveres med avokado og salat på rugbrød eller sandwich brød
Sådan gør du
- Hak radiser, agurk og asparges i fine skiver
- Hak purløg og bland alle ingredienserne sammen med hytteost
- Smag til med salt og peber
2 kommentarer til “Hytteost salat med agurk og radisser”
½ avocado, 1 æg stegt som røræg, 3 skiver røget kyllingefilet (af den helt tynde gennemsigtige) lidt citron, purløg, salt og peber ovenpå et stykke groft rugbrød er også formidabelt som frokostret.
Hvor lyder det også bare ENORMT lækkert! Tusind tak for den gode inspiration.
Kh Maria