Opskriften på denne gryderet med kylling indeholder reklame for økologiske kyllinger i samarbejde med Landbrug og Fødevarer

Fransk gryderet  Poulet chasseur
Nogen gange ville jeg simpelthen ønske, at i kunne smage og dufte gennem mine billeder og tekst. For nøj hvor er jeg bare imponeret over, hvor godt denne her fransk inspireret gryderet med kylling, smager. En helt formidabel smagsoplevelse som sagtens kan spise af børn og babyer selvom den indeholder rødvin og laurbær, der krydrer og varmer retten helt perfekt. Min store spilopmager på 3,5år var ihvertfald helt pjattet med at spise sine økologiske kyllingelår, der var overdynget af den lækreste rødvinssauce. Jeg må dog også indrømme, at jeg altid er stærk tilhænger af opskrifter hvor ordene gryderet med kylling, indgår.

Fransk gryderet med kylling

Til den franske gryderet med kylling serverede jeg en klassisk kartoffelmos med en anelse fløde og smør. Fuldstændig som jeg synes, at kartoffelmos skal smage. Et andet virkelig lækkert alternativ er helt almindelige ris, som jeg også har afprøvet den franske poulet chasseur sammen med. Det smager mindst lige så godt, og er en del hurtigere at lave end kartoffelmos, hvis det skal gå lidt stærkt.

Man kan både bruge en hel økologisk kyllinge på rigtig fransk og traditionel vis, men man kan også sommetider være heldig at finde en pakke med økologiske udskæringer i sit supermarked, der kan rumme lårben, vinger, overlår osv. Det må egentlig helst gerne være lige præcis disse stykker kød i stedet for rent brystkød, da det ikke giver samme smag til sin gryderet med kylling. Jeg synes tit at jeg er heldig at finde økologisk kyllingekød nedsat, men jeg går også og holder øje med det hver gang at jeg er ude og handle ind. For mig er det et prioriterings spørgsmål, at købe økologisk kylling.

En anden gryderet med kylling? Prøv – Kylling i kokos og lime og Kylling med peanutbuttersauce

Gryderet med kylling  Fransk gryderet med kylling

At købe økologisk er et prioriterings spørgsmål

Grunden til at min kæreste og jeg valgte som 20-årige at skifte de trygge og vante rammer på Sjælland ud med det Odenseanske byliv var, at vi ønskede et langt større rådighedsbeløb at leve for, end hvad en Københavnsk husleje kunne give os. Med SU og studiejob så havde vi et udmærket rådighedsbeløb hver måned, som vi b.la. prioriterede at købe gode og økologiske råvarer for. Især hele økologiske kyllinger som blev stegt eller kogt, og som gav aftensmad til mange dage.

Den måde vi har valgt at prioritere vores penge forbrug på, er stadig sammenligneligt med dengang vi flyttede til Odense for at læse. Endnu engang har vi netop taget stilling til, om vi skulle flytte tilbage til Sjælland i nærheden af København, eller vælge at bygge et nyt hus i udkanten af Odense til langt billigere penge end først nævnte. Vi valgte Odense, fordi vi på den måde kan prioritere poster som vores husholdningsbudget langt højere end vi ellers ville kunne gøre, med de gennemsnitlige lønninger, vi har.

Jeg er faktisk af den holdning, at det altid er et prioriterings spørgsmål, hvorvidt man vælger at bruge sine penge på f.eks. en økologisk kylling. Og fordi jeg især ønsker at tænke dyrevelfærd og mindre brug af pesticider og sprøjtemidler ind i min madlavning, så vælger jeg, at købe økologisk kylling, og derfor også bruge færre penge på husleje og snart boliglån.

Opskrift på gryderet med kylling – Poulet Chasseur

Gryderet med kylling - fransk poulet chasseur
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Gryderet med kylling til ca. 6 personer:
  • Olivenolie til stegning
  • 150g bacon
  • 4 små rødløg (eller skalotteløg)
  • et fed hvidløg
  • 2 stængler bladselleri
  • en hel økologisk kylling (eller ca. 1200g overlår, underlår, vinger)
  • ⅔ flaske rødvin
  • en hønse boullionterning
  • 4 laurbærblade
  • en håndfuld frisk timian
  • dl fløde
  • 250g brune svampe
  • evt. maizena til jævning
  • smages til med salt og peber
  • server din gryderet med kylling sammen med kartoffelmos og frisk timian
Fremgangsmåde
  1. Skær bacon groft og steg det i gryden til det er sprødt og gennemstegt
  2. Hæld det fra gryden og gem det i en skål til senere
  3. Hak rødløg, hvidløg og bladselleri og svits det i gryden i et par minutter
  4. Tag grøntsagerne fra gryden og hæld det i skålen med bacon
  5. Pater kyllingen i mindre stykker eller placer kyllingelårene i gryden med olivenolie
  6. Steg skindet sprødt og gyldent
  7. Hæld nu bacon, løg, hvidløg og bladselleri i gryden og tilsæt rødvin, hønse boullion, laurbærblade og frisk hakket timian.
  8. Lad det simre i 45-60min
  9. Skær svampene i kvarte og steg dem på en pande med olivenolie
  10. Hæld svampene i gryderetten sammen med fløde og smag til med salt og peber
  11. Jævn evt. retten med maizena hvis saucen ønskes tykkere
  12. Server din gryderet med kylling sammen med kartoffelmos eller ris