Pulled chicken er en virklig smagfuld måde at tilberede kyllingekød på. Selve tilberedningen foregår i ovnen, og derfor kan man snitte og hakke grøntsager imens kødet steges færdigt. Det kræver få ingredienser, og så har man en fantastisk kødret, der går virkelig godt i burger, wraps og meget mere.
Inspiration til måltider med pulled chicken: Spidskålswrap og Hjemmelavet burger
Opskrift på pulled chicken
Pulled chicken
Ingredienser
- 4 kyllingebryst
- 2 tsk. salt
- 2 tsk. rørsukker
- 1 spsk. paprika
- 2 tsk. barbecue krydderi eller grill krydderi
- 1/2 tsk. chiliflager eller cayenne peber
Sådan gør du
- Bland alle krydderierne sammen og vend kyllingebrysterne godt i krydderiblandingen
- Placer kyllingen i ovnen ved 125 graders varme i 2,5-3 time
- Riv kyllingen fra hinanden vha. to gafler og vend det godt rundt i kødsaften fra kyllingen
Revet kylling
Der er ikke et ordentligt ord på dansk for tilberedningen af pulled chicken. Hvilket i høj grad er fordi, at opskriften hører sig til den amerikanske madkultur. I Amerika er der en lang tradition for, at både marinere og grille forskelligt kød. Her i særlig grad kylling. Dog kan man også bruge andet kød. Et eksempel er klassikeren pulled pork, som er blevet verdenskendt, grundet det saftige og krydrede kød. Pulled chicken kan også tilberedes på en grill, men tilberedningen i ovnen smager også dejligt, og så er det samtidig utrolig nemt.
Inspiration til opskrifter med kylling: Kyllingefrikadeller og Kyllingekebab
Marinade til pulled kylling
Modsat grisekød så er kylling en del mere fedtfattigt. Derfor er det også vigtigt, at man tilfører godt med krydderi og marinade til kødretten. Ellers bliver kyllingekødet nemlig for tørt. Her er der også igen en fordel i at tilberede kyllingekødet i ovnen. Fadet opfanger nemlig væsken fra kødet, som blandes med det revne kød. Dette giver noget virkelig, saftigt pulled chicken. Marinaden er dog også utrolig vigtig, og den kan man sagtens eksperimentere med alt efter hvor stærk og krydret, man ønsker den. En god barbecue krydderiblanding er et foretrække, og den smager godt sammen med både paprika, cayenne peber og chiliflager.
Inspiration til opskrifter med kylling: Kyllingefrikadeller og Kylling i ovn
Kan kyllingekødet fryses?
Det marinerede og færdigtilberedte kyllingekød kan med fordel fryses ned. På frost vil kødet blot udvikle endnu mere smag. Derudover kan kødet også opbevares i køleskabet i 2-3 dage i en lukket beholder.
Inspiration til opskrifter med kylling: Kyllingelasagne og Fyldt kyllingebryst
Pulled chicken i tacos
Der er ingen tvivl om, at når det kommer til madkulturer, så kan man sagtens se, at forskellige lande har ladet sig inspirere af hinanden. I det mexicanske køkken har man også en lang tradition for at servere tacokød, der på samme måde er kyllingekød, som er revet fra hinanden, og forinden er blevet vendt og stegt i en smagfuld marinade. Derfor er det også oplagt at bruge denne opskrift på pulled chicken i mexicanske måltider. Sammen med tacos, tortillapandekager mm., smager det stegte kyllingekød også virkelig dejligt. Ligesom råvarerne avokado, syltede rødløg, koriander og lignende er en pragtfuld kombination tilsammen. Hvis man vælger, at bruge sit pulled chicken i en mexicansk opskrift kan man derfor også vælge at bruge lidt flere mexicansk inspirerede krydderier. En klassisk taco blanding kan gå an, men man kan også eksperimentere med sin egen version. Oregano, spidskommen, paprika, koriander, chili mm., er alle krydderier, som går godt sammen.
2 kommentarer til “Pulled chicken”
Dækker du fadet med staniol eller låg?
Hej Tanja
Dæk det gerne med staniol 🙂
Mvh Maria Vestergaard