Brændende kærlighed

Brændende kærlighed
Brændende kærlighed. En klassiker som jeg er sikker på, at alle og enhver kan lide, og her tænker jeg både på børn og voksne.

Brændende kærlighed med kartoffelmos

Jeg læste engang, at alle mennesker lige meget smags præferencer, kan lide duften af kaffe, nybagt brød med smør og bacon. Og selvom jeg godt ved, at store dele af verdens befolkning, ikke spiser svinekød, så vil jeg vove og påstå, at de fleste bryder sig om duften af bacon. Ihvertfald i en kombination som brændende kærlighed med fløjelsblød kartoffelmos til. For nøj hvor dufter, og smager – ikke mindst, det bare ufattelig godt.

Inspiration til familie venlige retter: Klassisk svensk pølseret, Korteletter i fad med bacon og Gammeldags flæskesteg

Brændende kærlighed med kartoffelmos  Opskrift brændende kærlighed

Opskrift på brændende kærlighed

Det var faktisk i den gode sags tjeneste, hvis man kan formulere det sådan, at jeg igår eftermiddags lavede brændende kærlighed med kartoffelmos til min mand og børn. Jeg selv var ikke hjemme, og jeg forkælede dem derfor med denne børnevenlige ret, så de ikke skulle gå sultne i seng, selvom jeg skulle ud med mine veninder. Egentlig er min mand fantastisk dygtig til at lave mad, men det er som om som årene går, og min skønne madblog vokser, så er det mere og mere mig, der står bag kødgryderne herhjemme. Dette kan jeg selvfølgelig også godt forstå, og når alt kommer til alt. Så elsker jeg det. Især hele ideen om, at forkæle mine kære med et lækkert måltid som brændende kærlighed.

Inspiration til opskrifter: Ribbensteg

Brændende kærlighed
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Til ca. 4 personer:
Brændende kærlighed:
  • 4 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 400g bacon
Kartoffelmos:
  • 1,5kg kartofler
  • 100g smør
  • 2,5dl piskefløde
  • 1-2 dl. sødmælk
  • Smages til med salt og peber
  • Serveres med frisk persille (og ketchup)
Fremgangsmåde
  1. Skrald kartoflerne og kog dem i en gryde med rigeligt vand til de er kogte
  2. Hak løg og hvidløg
  3. Steg det i en pande med olie
  4. Skær bacon i tern og svits det i løgene til det bliver gennemstegt
  5. Mos kartoflerne grundigt og vend smør heri
  6. Varm fløden og mælken og hæld det langsomt i mens der røres undervejs. Tilsæt evt. mindre mælk, hvis den er for tynd og mere hvis den er for tyk
  7. Smages til med salt og peber

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *