Opskriften på børnevenling buddhabowl indeholder reklame for Castus
Buddhabowl med grøntsager
Jeg er blevet enormt glad for, at lave moderne børnemad og retter, der inspirerer til at spise gode grøntsager, som samtidig smager godt, og ser indbydende ud. Lige præcis dette synes jeg, at denne her børnevenlige buddha bowl i særdeleshed gør. Man kan nemlig inddrage sine børn i madlavningen, så de kan lave lige præcis deres yndlings version.
Min lille spilopmager på 3,5år er særligt glad for edemambønner, kyllingelår, gulerødder og agurk. Hjemmelavet hummus er hun også vild med. Især når jeg laver den mild uden nær så meget hvidløg og spidskommen.
Inspiration til opskrifter: Den bedste bolognese og Buddha bowl
Buddhabowl i samarbejde med Castus
Udover de nævnte grøntsager og kyllingelår, så elsker hun også at skære en Castus frugtrulle i skiver, og pynte hendes buddhabowl med. Det giver sødme som anden tørret frugt også ville gøre det, og gør sig derfor fint i en salat som denne. Det er faktisk sådan noget som Castus’ produkter, der kan gøre hele hendes måltid til et festmåltid.
Derudover er det nemt at overskue hvad man spiser, når man får serveret en buddhabowl, fordi grøntsagerne ikke er blandet sammen. Dette er noget min spilopmager og børn generelt, er utrolig glad for. En blandet salat kan simpelthen virke for overvældende og uoverskueligt at spise.
- 5 tynde skiver Castus frugtrulle med nødder
- en håndfuld edemambønner
- en lille gulerod
- ½ avokado
- 5cm agurk
- 3 radisser
- en håndfuld salatblade
- et stegt kyllingelår (frikadelle eller pølse)
- en dåse kikærter, ca. 450g
- saften fra ½ citron
- 0,5-1 dl neutral olie
- ½ tsk. Spidskommen
- Smages til med salt
- Placer en bund af salat i en bred men flad skål
- Mos kikærterne i en skål for sig med en stavblender og tilsæt citronsaft og olie. Smag til med salt og spidskommen
- Skær grøntsagerne i børnenes yndlings former og placer det i buddha bowlen
- Skær Castus frugtrulle i tyndeskiver og placer det i buddha bowlen
- Placer til sidst et kyllingelår eller frikadelle
- Drys evt. med lidt salt og citronsaft over salaten