Blåbær milkshake er en utrolig dejlig og nem forfriskning, som jeg ofte forkæler min familie med.
Inspiration til opskrifter: Milkshake opskrift
Opskrift på blåbær milkshake
Jeg har fået den gode vane, at se muligheder i det mest kedelige og overmodne frugt, som ofte præger vores frugtskåle. Det er simpelthen en fantastisk ide, at blende det søde frugt sammen med frisk kold mælk, og så drikke sådan en skummende milkshake enten om eftermiddagen eller som aftendessert. Min nye favorit milkshake er med blåbær og banan. Kombinationen er virkelig god, og så giver bærerne den smukkeste blå og lilla farve, der gør din blåbær milkshake endnu mere indbydende end den i forevejen også er.
Generelt så er det bare lækkert at drikke en sund milkshake, der nærmest smager som en dessert. Især på en kold sommerdag, hvor kroppen trænger til noget friskt og afkølende. Desuden er det nemt at lave sin helt egen yndlingsversion, da man let kan tilføre andre frosne eller friske frugter og bær. Banan er dog altid en sikker vinder, da den gør drikken sød og fyldig.
Læs også gerne: Opskrift på greenie, Blåbær smoothiebowl, Forfriskende ingefærshot og Min yndlings iskaffe opskrift

- 100g blåbær (friske eller frosne)
- 1 moden banan
- 2dl mælk
- 1 spsk sirup (kan undlades)
- Blend alle ingredienserne sammen og drik med god samvittighed en lækker blåbær milkshake!
1 kommentar til “Blåbær milkshake”
Du tager simpelthen sådan nogle smukke billeder, Maria. Jeg har aldrig været den store fan af milkshakes, men jeg får virkelig lyst til at give mig i kast med dem, når jeg ser på din fine anretning 😀
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk