Bananis, også kaldet nicecream, er en fantastisk opfindelse. Bananisen er fri for mælk, gluten, animalske produkter og ikke mindst raffineret sukker. Sødmen i denne nicecream kommer nemlig udelukkende fra frugtsukkeret i bananerne, der skal være meget modne, næsten overmodne, til denne opskrift.

Inspiration til sommer opskrifter: Iskaffe og Stegte bananer

Banan is

Opskrift på bananis

Bananis

Print Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Serveringer: 2 personer

Ingredienser

Bananis:

  • 4 modne bananer
  • 2-4 spsk. plantemælk (alm. mælk kan også bruges)

Topping:

  • 1 Banan
  • 50 g mørk chokolade
  • evt. frisk mynte

Sådan gør du

Bananis:

  • Skær banan i skiver og frys bananerne i en fryser til de er helt dybfrosne
  • Blend banan og plantemælk i en blender til det bliver en ensartet, cremet massen
  • Server med det samme sammen med hakket chokolade og bananer skåret i fine skiver

Hvad er nicecream?

Nicecream har de sidste par år været en trend, der har kunne ses i forskellige variationer på diverse madblogs, Instagram og lignende steder. Nicecream er en simpel og sundere udgave af is. Nicecreamen kan laves på banan, der giver en cremet og lækker konsistens, der minder om softice. Det vigtigste når man laver bananis eller nicecream er at bruge bananer der er meget modne. Så er de nemlig fyldt med sødme, og det gør dem perfekte til bananis. Bananerne skal fryses ned inden de skal laves til nicecream, dette giver nemlig den bedste konsistens.

Inspiration til sommerdesserter: Klassisk råcreme med frugt

Ingredienser til nicecream

Det er simpelthen så ufattelig nemt at lave nicecream, at man knap nok kan kalde det én opskrift. Bananis består nemlig blot af banan og en smule mælk samt den topping man bedst kan lide, og som passer til årstiden. Dog er der en masse smags variationer, man kan tilføje til sin bananis, så smagene og udtrykket ændrer sig. Nicecreamen kan laves med almindelig mælk, eller som her med plantemælk. Man kan også variere med mandelmælk, laktosefri mælk, havremælk osv hvis man er veganer, laktoseintolerant eller andet. De modne bananer skal blendes med mælken til isen får en luftig og cremet konsistens.

Is med banan

Tips og tricks til is opskriften

Det er bedst at bruge banan som hovedingrediens, fordi den netop får en utrolig cremet konsistens, når den bliver blendet. Udover banan, kan man dog sagtens bruge en masse andre ingredienser også.

  • Jordbær, hindbær, blåbær og andre typer frugt og bær kan tilsættes isen
  • I stedet for plantemælk kan man også sagtens bruge sødmælk f.eks
  • Mørk chokolade, nødder, frø og kerner kan isen blive toppet med
  • Peanutbutter, kokosmælk og nøddesmør generelt, kan bruges i opskriften