Vitrineskabet og dets vej hertil

Vitrineskab
Jeg havde aldrig forestillet mig dengang jeg lærte B at kende, at han ville stjæle min mors BoBedre blade, og bruge det meste af hans fritid på pinterest, for at suge så meget boliginspiration til sig som overhovedet muligt. Det er virkelig blevet en stor hobby for ham efter at vi har bygget et nyt hus, og det samme har det altid været for mig. Jeg begyndte faktisk i en meget ung alder – jeg tror jeg var 13år, at samle på Holmegaard glas, fordi stel, glas og service (især) interesserede mig utrolig meget. Hvilket det selvfølgelig stadig gør.

Læs også gerne: Den bedste chokoladekage

En konkurrence om det perfekte vitrineskab

{Vitrineskabet samler så fint vores store køkken alrum med stuen og giver sammenhæng}

Vi var derfor også enige om, at den efterhånden store stel og glas samling, skulle have en særlig plads at blive opbevaret i. Det perfekte vitrineskab skulle findes, og som de konkurrence mennesker vi nu engang er, aftalte vi i fællesskab, at det galt om at finde det flotteste skab.

Da vi skulle “fremlægge” vores bud for hinanden, er jeg sikker på, at jeg vil vinde konkurrencen, men da jeg ser B’s forslag, flækker jeg fuldstændig af grin. Jeg vidste nemlig med det samme, at jeg havde tabt, for jeg faldt pladask for det smukke “cosmo”, som han havde fundet. En 225cm høj gudinde, som kunne udfylde de mange kubikmeter i vores høje køkkenalrum. Desværre skulle vi dog igennem en del forhindringer, før det stod i vores hjem.

Tiden derefter trykker vi ofte ind på hjemmesiden og drømmer os væk, og efter tre-fire måneder beslutter vi os for at slå til og købe vitrineskabet. Men til vores store ærgrelse er skabet udgået.

{Musselmalet, helblond fra Royal Copenhagen er arvestykker fra min farfar og farmor. Det hvide halvblonde fra Royal Copenhagen er mit “dagligdags stel”}

Vitrineskabet bliver leveret med et brag

B søger de næste dage over alt på google efter det smukke vitrineskab, og finder det til sidst under et andet navn – House Doctor, og han bestiller dét med det samme.

En uge efter bliver vitrineskabet leveret med et brag. Bogstavelig talt. Fragtmanden taber nemlig skabet ud af lastbilen, og lyver desværre også om det. Han fortæller mig nemlig, da jeg ser de knækkede ben, at han hentede det sådan fra butikken. Heldigvis har vi nogle gode og opmærksomme naboer, der efterfølgende skriver i vores fælles facebookgruppe, at en vognmand netop har tabt et skab ud af en lastbil. Øv.

Vi var bange for, at det var det sidste skab, men heldigvis får vi fjorten dage efter, leveret et nyt vitrineskab, og denne gang hjælper havefolkene, der på daværende tidspunkt var igang med at lave vores have, med at bære skabet indenfor i god og sikker behold.

Nu står dét så på grænsen mellem køkkenalrum og stuen. Hvor det ligesom vores andre træmøbler, giver varme, personlighed og hygge til det ellers meget hvide og sterile rum.

 

2 kommentarer til “Vitrineskabet og dets vej hertil”

  1. Det skab er da også til at blive helt forelsket i.
    Vi bor også i nybyg fra Eurodan, og de varme træmøbler gør bare så meget godt mod de hvide vægge. Vi har så to skænke der er arvestykker fra hver vores mormor. Det fra min mormor er lidt mørkere og fungerer som barskab, mens det fra min mands mormor har to glaslåger og fungerer som vitrineskab hvor det pæne porcelæn står.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *