Sund is med banan og blåbær

Opskriften på sund is med blåbær er sponsoreret af Castus!

Sund is  Sundere is

Sund bananis med blåbær

Jeg elsker is og kan så absolut spise det hele året rundt. Jeg har faktisk aldrig forstået hvorfor, at så mange mennesker udelukkende holder sig til den kolde og forfriskende dessert om sommeren. For selvom den selvfølgelig er isende kold, så smager den simpelthen for godt til, kun at spise nogle få måneder hvert eneste år.

Denne opskrift på is er ikke lavet på traditionel fløde eller mælk, men nemlig på banan. Det populære navn er nicecream eller bananis, men jeg vælger nu bare at kalde den; sund is.

Sund bananis  Sundere bananis

Opskrift på sund is med banan

Banan kan noget helt særligt. Det både giver en fantastisk sødme fra det naturlige frugtsukker som bananen indeholder, samt en “cremethed”, som andre frugter simpelthen ikke gør. Derfor er det afsindig godt i kager, grød og selvfølgelig også is. Faktisk behøver man intet andet end banan, for at lave en skål sund is! Jeg vælger dog ofte at tilføje en smule mælk, mandelmælk eller almindelig komælk, for at gøre isen ekstra cremet. Dette er dog ikke nødvendigt.

Inspiration til kager: Pandekage opskrift og Klassisk drømmekage fra Brovst

Sund nicecream  Sundere nicecream

Sund is i samarbejde med Castus

Min kæreste troede faktisk ikke på, at den sunde is “kun” bestod af frosne bananer med hakkede blåbærfrugtstænger fra Castus. Han blev ved med at spørge til isens indhold, imens ham og min datter slubrede den lækre is i sig. Næste gang, skal jeg helt sikkert lave en større portion.

Isen i sig selv er sød nok, men med en hakket frugtstang fra Castus tilsat desserten, så bliver isen lige en tand bedre. Det er som små overraskelser gemt i den bløde is, og så giver det også lidt tekstur at tygge i, når man spiser sin sunde is.

Jeg har denne gang valgt at bruge versionen af Castus frugtstænger med blåbær, fordi jeg samtidig også lå inde med friske blåbær i køleskabet. Det hele blev en fantastisk kombination samlet set, som jeg har lovet at lave langt mere til min familie.

Sund is med banan og blåbær
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Opskrift til to personer
  • 4 modne bananer
  • 2 spsk mælk
  • 2 Castus frugtstænger
Fremgangsmåde
  1. Frys bananerne
  2. Blend de frosne bananer med mælk i en foodprocessor, minihakker eller ved hjælp af en stavblender
  3. Hak frugtstængerne i tern og bland det i isen
  4. Pynt med friske blåbær

 

 

2 kommentarer til “Sund is med banan og blåbær”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *