.
Det er efterhånden længe siden, at jeg første gang lavede denne opskrift på sund chokoladeis. Jeg har nemlig eksperimenteret en del med denne videnskab; at lave en sund is der smager sødt og samtidig uden det store ståhej. Jeg mener, det skal være nemt og bekvemt, for ellers gider jeg heller ikke. Og det er denne her opskrift på sund chokolade is, altså.
En sund chokoladeis lavet på bananer
Hvis jeg skal være ærligt, og det er jeg jo på min blog, så må jeg tilstå at den helt traditionelle nice cream lavet med banan og tilsat en smule friske blåbær, nok er min absolut favorit is inden for denne genre. Denne opskrift på sund chokoladeis kommer dog lige efter! Og forskellen på de to er egentlig blot, at der i chokoladeisen er tilsat noget godt kakaopulver, og drysset med lidt kakaonips. Sidst nævnte er dog absolut ikke noget man behøver at gøre, for at spise en lækker, hjemmelavet og sundere is.
Spiloppen og min mand kører også mange portioner ned af denne type is for tiden imens vi nyder det varme maj vejr, som vejrguderne beriger os med for tiden. Selv lillebror har smagt nice cream af den helt traditionelle version uden tilsat kakopulver og friske bær. Og jeg kan godt fortælle jer, at han elskede det!
.
Nicecream med chokoladesmag
Hvis i ikke har prøvet nogle af mine andre nicecream opskrifter herinde, eller andres opskrifter for den skyld, så vil jeg virkelig anbefale jer, at kaste jer ud i det. Måske prøve med denne opskrift på sund chokoladeis. For det er virkelig fantastisk hvor godt, sødt og smagfuldt sådan en frosset og derefter blendet banan kan smage. Og så er det jo nemt at lave sin helt egen version med chokolade, bær, frugter, krydderier eller hvad man nu er i humør til.
- 3 frosne (modne) bananer
- ½ dl mælk (evt. mandelmælk)
- 3 spsk. kakaopulver
- evt. 2 spsk. kakaonibs eller rigtig chokolade hvis det skal være lidt mere syndigt
- Blend bananer med mælk til det bliver en ensartet masse
- Tilsæt kakapulver og kakaonibs og bland det godt sammen
- Server med friske bær og pyntet med kakaonibs
4 kommentarer til “Sund chokoladeis uden tilsat sukker”
Ser super lækkert ud! Kan man lave det af bananer der ikke er frosset, for derefter at fryse isen ned i en boks? ?
Rigtig godt spørgsmål! Det har jeg faktisk aldrig prøvet 🙂
Men skriv endelig hvis du prøver. Vil gerne høre om resultatet!
Hej Maria. Endelig fik jeg taget mig sammen til at prøve denne opskrift – men det lykkedes mig ikke helt. Hvilken blender bruger du og lader du bananerne tø lidt op før brug?
Jeg synes der skylle væsentlig mere væske i før min blender kunne arbejde med massen.
Åh! Det der blender problem kender jeg alt for godt til. Jeg har stor held med min minihakker, som jeg netop har købt ny af, og ellers så er en foodprocessor jo det allerbedste til sådanne formål 🙂
Kh Maria