I denne pastasalat med linser er der dobbelt op på fuldkorn med både den grove pasta og de sorte belugalinser. Pastasalaten egner sig allerbedst som måltidssalat til frokost, da den fyldt med alt hvad en god frokost skal indeholde af elementer.
Inspiration til måltidssalater: Kikærtesalat og Salat med havreris
Opskrift på pastasalat med linser
Pastasalat med linser
Ingredienser
- 200 g ukogt, grov pasta (penne, skruer mm.)
- 150 g ukogte linser
- 75 g spidskål
- 135 g tun i vand
- 1 spsk. creme fraiche
- 100 g grønne oliven
- smages til med salt og peber
- serveres med frisk dild
Sådan gør du
- Kog pasta som anført på pakken og lad det køle ned
- Kog linser som anført på pakken og lad det køle ned
- Snit spidskål fint
- Hæld vand fra tun og bland fisken med cremefraiche. Smag til med salt og peber
- Bland alle ingredienserne til pastasalaten sammen og smag til med salt og peber
- Server pastasalaten med frisk dild
Salat med pasta og linser
Det er med vilje ikke skrevet, hvilke linser du skal bruge i denne opskrift, da alle linser kan bruges. På billederne er pastasalaten lavet med sorte belugalinser, men røde eller grønne linser smager mindst lige så godt. Linserne kan desuden købes kogte i dåser, som er klar til at spise, men det er også virkelig nemt at købe dem tørre og koge dem selv. Linserne blandes sammen med grov, fuldkornspasta og igen er det op til dig, hvilken slags pasta du vil bruge. Det behøver heller ikke være fuldkornspasta, men det giver noget mere mæthed til måltidet. Af grønne elementer er der spidskål i måltidssalaten, som skal snittes fint, da det ellers kan være svært at tykke i. Desuden er der rødløg og oliven. Dressing er blot en spiseskefuld cremefraiche, som giver noget fedme og syre til salaten og bringer råvarerne i pastasalaten sammen.
Inspiration til pastasalater: Pastasalat med kylling og Pastasalat med tun
Tun i pastasalat
Udover de dejlige grøntsager, linser og pasta, så er der tun i denne pastasalat. Det er blot den helt nemme tun i vand på dåse, der er brugt. Det er super nemt og hurtigt. Vi skal huske at spise fisk flere gange ugentligt,, og denne pastasalat med tun er et glimrende bud på, hvordan du kan få sneget mere fisk ind i hverdagens måltider. Dild passer virkelig godt sammen med fisk, så kom gerne en god portion frisk dild over salaten til sidst.
Inspiration til opskrifter på pastasalat: Pastasalat med pesto og Pastasalat med broccoli