En altoverskyggende læselyst ramte mig, i sekundet jeg åbnede “papirprinsessen”, og ved 10. side var jeg solgt. Jeg kunne faktisk mærke, at jeg øjeblikkeligt havde åbnet for en verden, jeg nødig ville slippe væk fra igen. Bogen, skrevet af Erin Watt – et pseudonym skabt af forfatterne Jen Frederick og Elle Kennedy, slugte jeg på noget lignende 20 timer, og jeg sad tilbage med en rungende, tom følelse.
Jeg var besat, som en narkoman på stoffer, og jeg gjorde det værst tænkelige da jeg havde læst den sidste side af papirprinsessen. Jeg bestilte to’eren over internettet på engelsk, da den danske udgave endnu ikke er på markedet, og jeg læste efterfølgeren lige så hurtigt, som jeg læste den første.
Jeg har besluttet mig for at lære af processen. Ligesom popkornskålen ikke behøver at være tømt før biograffilmen begynder, så er der altså også noget helt fantastisk ved, at lade en bog blive læst i bider af gangen; At gemme lidt, måske endda sparre om man vil, på de der hyggelige læsestunder, i stedet for at forsvinde helt væk fra sine omgivelser, sin familie og sit ansvar i 20 lange men fantastiske timer. Jeg må snart lære det!
Andre anbefalelsesværdige kærligheds fortællinger: “Det ender med os” og “Forbandede kærlighed” af samme forfatter
“Papirprinsessen” – en boganbefaling
Forhåbentlig kan i mærke, at dette indlæg er en anbefalelse af en fantastisk kærligheds historie, Papirprinsessen. Faktisk vil jeg mene, at det er noget nær den bedste romantiske bog, jeg har læst længe. Den ryster dine indvolde, som min kæreste så smukt, plejer at beskrive noget skelsættende og berørende. Den indeholder alt hvad en kærligheds roman skal indeholde. Og selvom historien ved første øjekast er klichefyldt og overfladisk, så bliver du øjeblikkeligt fanget af den dramatiske askepot-lignende-fortælling, hvor den kun 17 årige stripper møder rigmands sønnen Reed, der nok allerbedst kan sammenlignes med en vaskeægte Chuck Bass stereotype.
Hvis du ønsker at mærke lidenskab, kærlighed og svigt helt ind i knoglemarven, så kan jeg på det varmeste anbefale “Papirprinsessen” af Erin Watt!
4 kommentarer til ““Papirprinsessen” af Erin Watt”
Hvis du er vild med den her, så vil du elske Off Campus-serien af Elle Kennedy ☺️
Ej den må jeg altså læse så! Har godt hørt lidt om den, da jeg klikkede rundt på forskellige bog-blogs. Tusind tak for anbefalingen 🙂
Enig med Bente! Tak for anbefalingen ??
Åhh hvor er den god.. men for f….. en møgslutning når ikke man sidder med efterfølgeren.
LÆS DEN alle jer der endnu ikke har fået det gjort?