Opskriften på madpakkeboller er sponsoreret af Castus
En omgang sunde madpakkeboller bagt med kærlighed, frugt- og grøntsagsstænger og så en god del fuldkorn, er altså virkelig noget jeg godt kan lide, at servere for min datter fra tid til anden.
Madpakkeboller med Castus frugt- og grøntsagsstænger
Jeg har ført fortalt om herinde på bloggen, at de berømte produkter fra Castus, også er enormt gode at bage med. Jeg tilsætter ofte alverdens frugtstænger til min dej, hvis jeg ønsker en smule ekstra sødme og karakter. Det er fuldstændig som at tilføre en bolledej rosiner, dadler, tranebær osv. Det giver bare dét ekstra til en hjemmebagt boller, og så gør det samtidig den forskel, at man sagtens kan spise sine madpakkeboller som “gnaveboller”. Hvilket er det jeg plejer at kalde sådan en. Spiloppen og jeg valgte dog, at skære madpakkebollerne over, og smøre dem med en smule smør da de stadig var lune og helt nybagte. Jeg behøver vist ikke fortælle jer, hvor godt det smagte?
Inspiration til sunde hjemmebagte boller: Koldhævede boller med havre, De bedste gulerodsboller og Fuldkornsboller med spinat
Perfekte boller til madpakken
Disse madpakkeboller gør sig af ovenstående grund, utrolig godt i madpakken. De giver netop både den mæthed og sødme, som man har brug for sidst på dagen, når kræfterne og energien er ved at blive brugt op. Man kan selvfølgelig blot snuppe sig en frugtstang med grøntsager og fuldkorn fra Castus, i stedet for at putte dem i sine madpakkeboller, men jeg vil med garanti mene, at at børnene synes det er sjovt, at bage disse hjemmebagte boller til deres egen madpakke. Min datter syntes ihvertfald, at det var vældig sjovt, både at bage madpakkeboller, men i den grad også at spise dem.
- 20g gær
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. honning
- 2,5 dl mælk
- 100g fuldkornsmel
- 225g hvedemel
- 100g frugtstang (f.eks æble, gulerod og fuldkorn)
- æg til pensling
- Begynd med at lun mælken og opløs gæren heri
- Tilsæt salt og honning og rør godt rundt
- Hak frugt- og grøntsagsstængerne groft og vend det sammen med fuldkornsmel i mælken
- Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og rør godt rundt
- Ælt dejen godt igennem på røremaskine eller med en grydeske i ca. 10min
- Lad dejen til madpakkebollerne hæve lunt og tildækket i ca. 1 time
- Form madpakkebollerne vha. to spiseskeer og placer bollerne på en bradepande beklædt med bagepapir.
- Lad bollerne hæve yderligere 15min
- Pensl bollerne med sammenpisket æg
- Bag dem i ovnen ved 190graders varme i ca. 15min