Gulerødder i airfryer er en skøn tilbehørs ret til meget forskelligt aftensmad. Gulerødderne skæres i stave og vendes i en simpel marinade før de steges færdige i en airfryer. Server dine stegte gulerødder som de er, eller bland dem i salater, pastasalater eller andet lækkert tilbehør. De stegte rodfrugter er også geniale til en større buffet, hvor forskellige tilbehørs retter kan indgå. Ligesom rodfrugterne er gode både sommer, vinter, efterår og forår.
Inspiration til opskrifter: Kylling i airfryer og Græsk pastasalat
Opskrift på gulerødder i airfryer

Ingredienser
- 1 kg gulerødder
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. flydende honning
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. timian
- 1/2 tsk. peber
Sådan gør du
- Skæl gulerødder og skær dem i stave
- Vend gulerødderne i en marinade af olivenolie, honning, salt, timian og peber
- Fordel gulerødderne i en airfryer og steg dem ved 190 graders varme i ca. 15min eller til de er gennemstegte og let gyldne på overfladen
Video af stegte gulerodsstave
Rodfrugter i airfryer
Der er mange muligheder med gulerødder. Det er en billig rodfrugt, som kan købes hele året i de danske supermarkeder, og om sommeren har de ekstra meget smag. De kommer i flere forskellige sorter, og jeg synes, at de små gulerødder smager allerbedst. Dog kan selv de mest slatne rodfrugter smage dejligt med en simpel marinade, når de samtidig steges gyldne i en airfryer. Jeg bruger ofte denne opskrift, fordi jeg elsker at tilsætte bagte gulerødder til mine forskellige salater. Dette gælder både almindelige tilbehørs salater, pastasalater og måltidssalater. Men man kan også sagtens servere de stegte gulerødder i airfryer som de er. Evt. med en smule hakkede krydderurter eller smuldret fetaost på toppen. Her vælger jeg altid en cremet fetaost af god kvalitet, og det vil jeg også anbefale dig at gøre.
Inspiration til opskrifter: Salat med oliven og Broccolisalat
Marinade til gulerødder i airfryer
Marinaden man vender sine gulerødder i inden de skal steges, kan også se ud på mange forskellige måder. Jeg bruger ofte olivenolie som grundbase, og dertil blander jeg krydderier og en smule sødestof. Af krydderier er jeg særligt glad for timian, oregano og rosmarin foruden salt og peber. Af sødestof kan man både bruge rørsukker, almindelig sukker og honning. Sidst nævnte bruger jeg oftest til mine stegte gulerødder i airfryer. Derudover skal dine grøntsager selvfølgelig krydres med både salt og peber for at få smagene frem. Jeg kan også godt lide at drysse mine færdigstegte rodfrugter med lidt frisk timian inden servering. Det gør dem langt mere indbydende på middagsbordet. Hak gerne krydderurterne groft, vend det hele rundt, og server grøntsagerne i en flot skål. På den måde fremstår en utrolig simpel tilbehørs ret meget indbydende.




