Drikkelse
Noget godt at drikke skal der til, og dette er både af den lune og den kolde slags. Ligesom at det mad vi spiser i løbet af et år skifter i takt med at årstidens råvarer ændrer sig, så er det også tilfældet for drikkelsen. Om sommeren er det selvsagt de kolde drikke, der hitter i solens stråler. Selvfølgelig blandet med friske sommerbær, frugter og grøntsager. Om vinteren er det de mere varme drikke, som vi er tilbøjelige til at lune os på. Her på siden findes der opskrifter på drikkelse til enhver smag og enhver lejlighed. Drinksene er som altid nemme at tilgå og indeholder få ingredienser.
Drikkelse opskrifter
Her finder du både opskrifter på en masse forskellige lækre juice, der passer perfekt som et grønt indslag til frokosten. Til morgenmaden kan du prøve at skifte den klassiske morgenmadskål med havregryn og cornflakes ud med en skøn smoothiebowl, der er propfyldt med gode sager. Det føles næsten som at spise dessert til morgenmad. Til søde sager eller salte snacks er det dejligt hvis der også bliver serveret lidt til ganen. Drikkelsen kan enddog være den søde sag. Prøv en af de forskellige milkshakes der smager syndigt godt. Efter aftensmaden når weekenden har meldt sin ankomst er en lille, skøn drink ikke af vejen. Både dem med og uden alkohol.
Varme og kolde drikke
Udover den sædvanlige kaffe til morgenmaden, så er mange begyndt tage tage et shot ingefær. Sådan et shot kradser godt i halsen, og varmer hele kroppen op. Når vinteren når sit højdepunkt, og den søde julestemning har indfundet sig, så er hjemmelavet gløgg en stor favorit til julens bagværk.