Pizza Rosticceria  Rosticceria Odense
Det er svært at forklare, hvor meget pizza vi egentlig har spist på det seneste. For det er virkelig meget durum mel, tomatsovs og mozzeralla ost, som er blevet indtaget de sidste par måneder. Og det hele er selvfølgelig gjort i den gode sags tjeneste, så vi, i samarbejde med jer selvfølgelig, har kunnet finde den bedste Italienske pizza i Odense. Endnu engang er det i samarbejde med JUST EAT, at vi har smagt os igennem Odense’s take away udvalg, og det er altså stort, skulle jeg hilse og sige. Og endnu engang opdagede jeg nye take away restauranter, som jeg ikke kendte til før. Så tak til jer, JUST EAT og min madglade mave for, at få udfordret mine smagsløg.

Den bedste pizza i samarbejde med JUST EAT

Jeg kan ikke lyve om, at dét denne gang har været utrolig svært. Meget svært endda. Da jeg i samarbejde med JUST EAT fandt både den bedste take away burger og det bedste indiske take away, var det en del nemmere, men udvalget af pizza er simpelthen så stort, at det nærmest er umuligt at spise sig igennem dem alle. Vi har spist fra otte forskellige steder, og jeg valgte at bestille samme slags pizza fra alle otte steder. Nemlig en italiensk pizza med tomatsovs, mozzarella ost, parmaskinke, rucola og parmesanost. På den baggrund tænkte jeg, at kåringen kunne blive mest “fair”.

Mammas pizza  Mammas Odense

Top fem over Odenses bedste take away pizza

Nummer 5: Pappa Cucina
Papa Cusina Odense
  Pappa Cucina pizza
{
Vi bestilte Sophia Loren, Little Italy og Massi vha. JUST EAT}

Alle fem pizzaer smagte skønt, men der var alligevel en del forskel fra sidste til første pladsen. Denne pizza var en smule intet sigende, og mængden af parmesan ost var utrolig lille. Derudover var bunden for tyk, og skorpen hvor der intet fyld var på, havde en mærkelig eftersmag. Kartoffelpizzaen vi også bestilte, var dog bedre, selvom kartoffelskiverne var for tykke og bunden lidt for våd.

Nummer 4: Stenovnen
Stenovnen Odense  Stenovnen pizza Odense
{Vi bestilte Pizza nummer 5 og 8 vha. JUST EAT}

Flere fra det nordlige af Odense havde anbefalet os denne pizza, og vi syntes også at den smagte godt. Bunden var dog en anelse for tyk, og tomatsovsen en smule for kraftig til min smag. Den smagte ihvertfald meget stærkt af tomatpure. Alt i alt var det dog en ganske udemærket pizza, og spiloppen var vild med deres pizza med kylling og rød peberfrugt, som vi også bestilte.

Nummer 3: Mammas
Mammas pizzaria  Pizza Mammas Odense
{Vi bestilte Pizza gorgonzola, Pizza Romagna og Pizza Bambino} 

De sidste tre leverede overordet ufattelig godt, og på mange måder, er de alle sammen vindere. Pizzabunden var utrolig smagfuld og perfekt tykkelse. Råvarerne var friske og deres pizza med oksekød og gorgonzola var helt igennem fantastisk. Børnepizzaen med pepperoni havde dog alt for meget ost på sig, og når vi er oppe på så højt et niveau syntes vi, at det trak ned på den samlede bedømmelse.

Nummer 2: Gorms
Gorms Odense  Gorms
{Vi bestilte Denny Speciel, Sweet trufle og miss wishbone vha. JUST EAT}

Gorms “Denny speciel” er min absolut favorit pizza. Ja, det er uden tvivl den bedste pizza jeg nogensinde har smagt, og jeg kunne spise den dag og nat. Men da jeg valgte at tage udgangspunkt i den italienske og traditionelle pizza med parmaskinke, rucola, og parmesan ost, så rendte den ikke afsted med første pladsen. Jeg syntes den manglede en smule mere ost, og til denne slags pizza synes jeg også, at pizzabunden alligevel bliver for tynd hos Gorm’s.

Nummer 1: Rosticceria
Rosticceria pizzaria  Rosticceria Odense pizza
{Vi bestilte Parma gran cru og pepperoni}

Det var jer kære læsere, der anbefalede mig denne pizza, og nøj hvor er jeg glad for det. Vi hentede pizzaerne selv, og så med egne øjne hvordan der i butikken var oste, skinker, pølser og italienske medarbejdere ude i køkkenet. Dette miljø trak gevaldigt op på den samlede bedømmelse. Derudover var pizzabunden den bedste, jeg nogensinde har smagt, og parmesan osten var der massere af. Pepperoni pizzaen vi bestilte ved siden af var også helt fantastisk ligesom de håndskårede pommes frites, som spiloppen også indtog. “WOW” en oplevelse!