Velkommen til vores byggedagbog, der hver mandag vil blive opdateret med den forgangne uges arbejde på byggegrunden. Ordet og billederne er skrevet og taget af min kære mand, og materialet herinde vil derfor være i en del mere rå og ufiltreret udgave, hvor fokus er på selve byggeprocessen.

Mandag d. 27.05.19 – fredag d. 31.05.19

De sidste vinduespartier er blevet monteret, og huset er nu kun forbeholdt håndværkere og andet teknisk personel. Det er nemlig kun dem, som har nøglerne). Dampspærre blev lagt over køkkenalrum og opholdstue som det sidste sted. VVS ‘er har klargjort til blandingsbatterier, toiletter og varmvandsbeholder. De indvendige døre er klargjort, og vi har sagt farvel til tømrer holdet. Det er sjovt at følge med i hvordan husets udtryk konstant ændres alt efter hvilke materialer, som er synlige.

Læs også om: Projektets op og ned ture 

Valg og uenigheder om loftet

Noget som Maria ikke fik sagt i denne video, hvor hun også tager fat i de mange spørgsmål omkring husets og grundens pris, er vores uoverensstemmelse af loft valg.

Vi har været en del optaget af indeklimaet på flere parametre, da det også kommer til at fungere som arbejdsplads for Maria i fremtiden. Dette har haft delt vandene, da Maria ønskede mere æstetik, mens jeg var mere optaget af funktionalitet. Af den grund ønskede jeg troldtekt lofter pga. husets mængde kubikmeter. Vi har nemlig hævet huset med 20cm samt fået 25 graders loft til kip. Derudover skal vi have klinker i stor dele af hjemmet, og for at imødekomme en god akustik mente jeg, troldtekt loft var et godt valg. Vi skal have gips loft i stedet for……

Til gengæld var der ingen invendinger da der blev udvalgt inventar med lav DB og emhætte med ekstern loftmotor. Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget spændt på akustikken.

 

 

Følg mig rundt

Få madplaner i indbakken!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få tilsendt madplaner hver uge.
Madplanerne er kun i nyhedsbrevet.

Tak for tilmeldingen. Husk at tjekke din mail og bekræfte tilmeldingen :-)