Annonce for eurodan-huse
Jeg har længe lovet jer, at svare på nogle af alle jeres spørgsmål til vores byggeprojekt med eurodan-huse. I videoen nedenfor svarer jeg på de spørgsmål, som i har stillet aller oftest angående vores byggeri, men jeg er selvfølgelig altid klar på at svare på yderligere spørgsmål i kommentarfeltet eller på instagram, som i er så flittige til at stille. Derudover ved jeg, at eurodan-huse også altid har lyst til at svare på hvad i nu skulle brænde inde med.
Video: Spørgerunde og besøg af byggegrunden
Hvor stort bliver jeres hus?
Det bliver 175 kvadratmeter.
Hvilket slags hus bygger i?
Et længehus med tre børneværelser, og et masterbedroom. Det er med gesims tag og vandskuret facade.
Bygger I i flere etager?
Både og. Ifølge vores lokal plan skal man bygge i 1 ½ eller 2 plan på netop vores grund, men her havde eurodan-huse en virkelig god løsning, hvor vi både opfyldte lokalplanen og vores egne ønsker. Nemlig at bygge et 1 ½ plans hus, men så i stedet for at have en overetage, så udnytter vi lofthøjden. Vi har faktisk hævet huset med yderligere 20cm. Hvilket betyder, at der i køkken alrum og stue, kommer til at være 5 ½ m til loftet. Vi drømte nemlig om virkelig højt til loftet.
Hvordan besluttede i jer i forhold til alle de valg der er?
Vi tog det bare oppe fra og ned, og så var det egentlig ikke så svært. Vi ønskede begge at bygge et en-plans hus med fine størrelse værelser og ikke mindst et stort køkken alrum og stue. Køkkenet er noget vi har lagt ekstra mange kræfter i at udvælge, men det er selvfølgelig også pga. mit arbejde, at det er vigtigt, at jeg både trives i det og har et godt arbejdsmiljø omkring mig.
Hvorfor har i valgt eurodan-huse?
Vi valgte helt klart eurodan-huse pga. kemi og mavefornemmelse. Vi havde kontakt til alle store typehus firmaer og også nogle mindre store samt få arkitekter. Sidst nævnte havde vi ikke råd til, og så fandt vi også ud af hen ad vejen, at man kan udforme lige præcis det hus man ønsker. Vi har i hvert fald ikke stødt ind i nogle ”begrænsninger” når vi har kommet med vores vilde ideer til eurodan-huse. Af de typehusfirmaer vi var i kontakt med, var det så uden tvivl eurodan-huse, som vi ønskede at bygge med. Deres service niveau var virkelig højt, og vi følte os meget trygge i deres hænder.
Jeg har i øvrigt skrevet et indlæg om, hvordan mit ambassadørskab med eurodan-huse begyndte, som i kan læse mere om her: Hvordan jeg begyndte mit blog-samarbejde med eurodan-huse
Hvorfor valgte i f.eks. huskompagniet fra, som ellers rigtig mange også bygger med?
Jeg har, som jeg virkelig godt kan forstå, fået mange spørgsmål til vores møder med de andre typehusfirmaer. Men jeg ønsker som altid at have et inspirerende univers, der hellere snakker folk og virksomheder op end nogle ned. Og derfor ønsker jeg kun at fokusere på eurodan-huse, og hvorfor vi netop har valgt dem, og hvad de har gjort af gode ting for os.
I kan læse meget mere om eurodan-huse og ikke mindst finde inspiration i deres katalog.
Hvor har i købt grund henne?
Vi elsker at tage jer med på denne nybyggerrejse. Det er simpelthen helt fantastisk, at i er så mange, som har lyst til at læse med, og det sætter vi enorm stor pris på. Der er dog enkelte punkter, som vi gerne vil holde for os selv. Nemlig adressen og området vi kommer til at bor i. Det er mest af alt for at beskytte os selv, vores børn men også de mennesker, der bor i området. Men jeg kan sige så meget, at vi bygger i Odense.
Hvad kostede grunden og huset?
Vores grund kostede 641.000kr og så har vi betalt ca. 155.000kr i modning af grunden og tilslutningsafgifter. Dette er selvfølgelig forskelligt fra grund til grund, hvor meget kommunen har modnet grunden, og her var vi heldige. Derudover har vi købt et hus hos eurodan-huse for ca. 2.550.00kr. Desuden har vi de sædvanlige omkostninger til advokat, bank og ekstern byggesagkyndig. Det eneste vi har valgt at ”stå selv for” er bortkørsel af jord og køb af vaskemaskine og tørretumbler. Så efter den samlede entreprise kontrakt er blevet underskrevet, har der ikke været nogen uforudsete udgifter, og det kommer der heller ikke.
Man kan selvfølgelig få et hus hos eurodan-huse langt billigere ligesom man også kan gøre det dyre, hvis man tager endnu flere tilvalg, end vi har gjort. Men som vores advokat sagde – vi har fået virkelig meget hus for de 3,5miokr, som det ca. ender på.
Hvis man dog vil have noget at sammenligne med, så er et udgangspunkt på 1.700.000kr for 149kvadratmeter et rigtig godt bud på, hvad man kan få for sine penge hos eurodan-huse. Dette kan endda gøres endnu billigere, ligesom det selvfølgelig også kan gøres dyre. Lige præcis dette kan man læse mere om via eurodan-huse’s prisberegninger.
Har i købt have og garage?
Nej det har vi ikke. Det er nogle projekter vi først går i gang med til efteråret, når vi er flyttet ind i vores hus.
Har der været noget i har måtte nøjes med, og som i måske fortryder?
I begyndelsen af nybyggerprojektet drømte jeg om sildebens gulve og badekar. Det er nok de eneste to ting jeg kan komme i tanke om, som vi har decideret ”sparet” væk. Men det er faktisk overhovedet ikke noget, jeg tænker over længere og føler at jeg skal undvære. Jeg er virkelig glad for, hvordan vores hus kommer til at se ud.
Hvilke valg er i gladest for at have taget?
Højt til loftet, prioritering af et flot køkken og vores biopejs, der bliver placeret i en skillevæg, som skiller stuen fra køkken alrummet. Det bliver så flot.
Hvad var det sværeste at blive enige om?
Vi har virkelig været meget enige undervejs, og haft fælles ønsker og behov. B havde dog lige den pludselige ide om et 5m højt vindue, som jeg måske stejlede en lille smule over, men det har nærmest været det eneste. Og vinduet bliver i øvrigt bare så pænt. Det endte selvfølgelig med, at han havde ret som altid.
Hvor stor en buffer i uforudsete udgifter har i?
Vi har ikke nogle penge til en decideret post for uforudsete udgifter. Som jeg sagde tidligere, da vi underskrev kontrakten med eurodan-huse, så vidste vi jo, hvor meget vi skulle betale for huset. Efterfølgende er vi selvfølgelig blevet ved med at spare op, men de penge er gået til bortkørsel af jord, advokat og ekstern byggesagkyndig, som jeg nævnte før. Vi håber derudover på, at der er lidt tilbage til indretning og have, som er det næste projekt, når vi overtager huset.
Hvilken stil ønsker i at indrette i?
Meget minimalistisk og stringent, men med børnevenlige og fleksible tekstiler. Vi elsker dansk design, men kan også godt lide at blande det med lidt råt – rustikt træ, beton osv.
Tak for jeres engagement
Sidst men ikke mindst vil jeg sige utrolig mange gange tak for jeres interesse i vores nybyggerprojekt. Jeg er ikke i tvivl om at både B og jeg ville skrive indlæg om byggematerialer, valg af grund og plantegninger herinde lige meget hvad, men det er da enormt hyggeligt, at i er så mange, der har lyst til at læse med. Derfor må i også endelig komme med yderligere ønsker og spørgsmål undervejs. Jeg elsker tanken om, at det er en fælles rejse vi er på, og jeg håber også, at i kan finde inspiration til jeres boligprojekt eller måske endda nybyggeri herinde. Der hvor vi selv har fundet meget inspiration er på diverse online byggedagbøger, boligmagasiner og så åbent hus arrangementer. Her er eurodan-huse virkelig vel repræsenteret over hele Danmark. I kan finde de eurodan-huse, der ligger i nærheden af jer, ved at følge linket til deres åbent hus arrangementer.
5 kommentarer til “Nybygger video: Spørgerunde og besøg af nybyggeri”
Jeg synes simpelthen det er så spændende at høre om! Min kæreste og jeg er selv i opstartsfasen på hele nybyggerprocessen, og vil også gerne bygge i Odense-området. Vi skal faktisk på lørdag ud og kigge på grund i de 2 områder vi er interesseret i, og vi er bare så spændte Så tak fordi I deler!
Nøj hvor er det også bare spændende for mig at høre om, og skønt at du deler jeres glæde med os. At bygge nyt er simpelthen noget af det bedste og sjoveste jeg har prøvet. Jeg ønsker jer al held og lykke med hele projektet, og håber i finder jeres drømme grund i Odense.
Kh Maria
Højt til loftet og et godt køkken var også min priotering, og vi har derfor også 5,5 meter. Vi har gaspejs som adskiller køkken/alrum og vores stue. I bliver glade for den løsning med “skillerums-pejs”. Glæder mig til at se, jeres færdige resultat.
Det lyder jo nærmest som om, i har det samme hus som os 😀 .. hvor pudsigt, altså. Hvornår blev jeres nybygger hus færdigt? og skønt at høre, at i er glade for selvsamme valg.
Kh Maria
Vi har bygget med tømrervirksomhed. Blev færdige i marts. Og er netop igang udendørs med have og belægning. Det sjove er jeg faktisk har fået mit sildebensparket og badekar 🙂