Veganske nuggets med spidskåls salat

Veganske nuggets

Indlægget indeholder reklame for Vegetarian Butcher

Jeg har simpelthen fået så sjov en udfordring. Nemlig at tilberede et lækkert vegetarisk måltid for min familie, hvor hovedpersonen er nuggets. Det er dog langt fra de sædvanlige nuggets, som særligt mine børn er glade for at spise, men nogle helt andre af slagsen. Vegetarian Butcher laver nogle veganske nuggets som udelukkende består af planter, og som derfor passer perfekt til et vegetarisk måltid med spidskåls salat og bagte kartofler, sød kartofler, squash og dressinger.

Inspiration til hjemmelavet: Kyllingenuggets

The Vegetarian Butcher

The vegetarian butcher

De veganske nuggets kan både bages i ovnen eller steges på en pande med olie. Vi er dog klart tilhænger af sidst nævnte, og da vi ved en tilfældighed havde gæster en søndag aften, inviterede vi hele familien til at blive til aftensmad. Jeg havde ikke fortalt dem forinden, at vi skulle have veganske nuggets, og børnene spiste som om de aldrig havde tænkt over, at de skulle smage anderledes.

Vi voksne kunne dog godt smage forskellen, men vi syntes også alle sammen, at disse ”Lucky nuggets” fra Vegetarian Butcher i den grad kunne bringe noget godt med sig til måltidet. Paneringen var sprød og let saltet – fuldstændig som en god panering skal være det, og teksturen inden i var meget lig, hvad man normalt plejer at smage, når man spiser en nugget. Hvilket højst sandsynligt også var derfor, at børnene ikke engang opdagede, at det var ”lucky nuggets” lavet af planter, som de spiste.

Plantebaseret kost

Vegansk nugget

Måltidet gav også anledning til at snakke om generel, plantebaseret kost, og hvordan vores spisevaner har ændret sig gennem tiden, og heldigvis for det! Særligt i forhold til dengang hvor vi alle sammen var børn, og voksede op i 90’erne, hvor kødet uden undtagelse var hovedpersonen ved hvert eneste måltid.

Jeg har selv været vegetar i omkring fem år, fordi jeg altid bare har været gladest for at spise grøntsager. Det smager mig simpelthen bedst. Nu spiser jeg kød i ny og næ, men absolut ikke hver eneste dag. Sådan et måltid som ses på billederne her, er derfor lige efter min smag.

Opskrifter på et vegetarisk måltid

Maria Vestergaard

Veganske nuggets

Veganske nuggets

Udskriv Pin
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Bagte grøntsager:

  • 500 g kartofler
  • 500 g sød kartofler
  • 1 squash
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. cayenne peber
  • 2 tsk. salt

Dressinger:

  • Ketchup
  • Remoulade
  • Yoghurt dressing

Sådan gør du

Bagte grøntsager:

  • Skyl grøntsagerne grundigt og skær dem i mundrette stykker
  • Vend dem i olivenolie og krydderier og bag dem i ovnen ved 200 graders varme (varmluft) i ca. 35-40min

Nuggets:

  • Steg "lucky nuggets" på en varm pande med neutral olie i ca. 2min på hver side

 

2 kommentarer til “Veganske nuggets med spidskåls salat”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering