Arbejdsbord  Frokostpause

Der er så mange af jer kære læsere, der ugentligt skriver og spørger til, hvordan jeg får studielivet til at hænge sammen med familielivet. Hvordan det er at studere så “læsetungt” et studie som lægevidenskab samtidig med, at man har to små børn og en kæreste der skal kysses på.

Jeg har netop svaret på sådan en mail, og da jeg var ved afslutningen tænkte jeg, hvorfor jeg dog ikke bare skrev noget mere om det herinde, når det virkelig er noget i efterspørger så ofte. Så nu vil jeg prøve..

Læs også gerne: “Om at være mere end blot en lægestuderende”

Arbejds kontor  Salat med kylling

Mine børn var min redning

Jeg siger ofte til min kæreste, at mine børn har reddet mig. Vi siger det i sjov, men der er alligevel dyb alvor i mine ord. Fra naturens side er jeg nemlig ikke særlig struktureret, og er en mester i at få gjort tingene i sidste øjeblik. Dét at få børn har dog virkelig gjort noget ved min hverdag, mit liv og hele den måde jeg får udnyttet døgnets 24 timer. Jeg når lige pludselig det dobbelte af hvad jeg gjorde førhen, og driver nu en virksomhed samtidig med at jeg studerer og er mor med barn-syg-dage, natamning og alt hvad der måtte komme med på den post.

Først og fremmest har jeg fjernet AL unødvendig “støj” fra mit liv, som jeg følte kun gav mig øjeblikkelig underholdning, men i sig selv ikke gav mig nogen værdi. Når jeg fortæller det til folk, så får jeg ofte den tilbage melding, at “man jo også skal have noget at slappe af med, eller koble af til”. Dette er jeg helt enig i, men jeg synes også man skal gøre op med sig selv, om man virkelig vil bruge flere timer dagligt på at koble af. I stedet kan man finde nogle få ting, som man kan glæde sig til eller over. Jeg er f.eks begyndt at læse skønlitterære bøger igen efter mange års pause, og så nyder jeg at se en film med min kæreste en gang om ugen, eller endnu bedre – gå i biografen eller ud og spise. Derudover prioriterer jeg to veninde aftaler om ugen. Det kan både være så lidt som en kaffeaftale eller gå tur, men det kan også være en parmiddag, hvor jeg ofte synes, at man får snakket bedre med sin kæreste end hvis man bare var alene foran flimmerkassen. Alt sammen er noget jeg laver i min fritid, og når jeg ikke har fri, så arbejder eller studerer jeg.

Da mange af jer skriver angående konkrete løsningsforslag til hvordan man udnytter sin dag bedst muligt, så har jeg nedenfor skitseret nogle af de ændringer jeg selv foretog mig, dengang jeg fik børn for snart tre år siden.

  • Jeg ser aldrig fjernsyn og vi har heller ingen tv-kanaler. Førhen elskede jeg f.eks reality TV, men det fandt jeg ud af med tiden, stjal al for meget af min tid.
  • Jeg er total offline på alle medier mellem kl. 15-19.00, og tager først min telefon frem igen, når børnene er puttet. På den måde er jeg tilstede i samværet med min familie, og kan samtidig nyde øjeblikket, når telefonen og computeren atter tages frem igen.
  • I alle hverdage arbejder eller studerer jeg fra kl. 09-15.00 og igen fra 19-23.00. Selvfølgelig med pauser fordi jeg også er på barsel på nuværende tidspunkt.
  • Hvis børnene har været syge eller de er igang med en indkøring i institution, så arbejder jeg også alle aftenener i weekenderne. Hvis de er raske, så holder jeg fri. Helt fri.
  • Jeg følger ikke med i nogle serier
  • Jeg sover aldrig middagslur. Når jeg tænker tilbage på mine teenage år, så føles det nærmest som en laaaang middagslur. Jeg føler ihvertfald, at jeg altid sov dengang.
  • Jeg laver en plan for hvad jeg skal nå næste dage inden jeg går i seng. Både i forhold til studie, blog og privat. Det kan f.eks være alt fra indkøb, hente pakke på posthuset, læse forelæsningsslides, bogføre og skrive blogindlæg.
  • Min kæreste og jeg rydder altid op i huset inden vi går i seng. Hvis der er noget, der kan ødelægge min produktivitet, så er det rod.
  • Jeg reder min seng hver morgen, så den ikke ser blød og indbydende ud, imens jeg sidder ved skrivebordet og studerer eller arbejder
  • Jeg går en tur med lillebror hver dag. Det er sjældent en lang gåtur. For det meste er det blot en omvej jeg tager, når vi skal ned og handle ind, men den friske luft gør utrolig meget ved mit trætte hoved om eftermiddagen.

 

No images found!
Try some other hashtag or username