Jeg har været længe om at komme igang med at læse igen, men er noget så glad for, at jeg faldt over “Fyrtårnets hemmeligheder” af Santa Montefiore. De faglitterære bøger på lægestudiet, og en ny tilkommen baby, faktisk mit tredje barn, har været grundene til at jeg langt fra har læst så mange skønlitterære bøger, som jeg plejer at gøre. Og hvor har jeg dog savnet det.
Boganmeldelse af “Fyrtårnets hemmeligheder”
For tre måneder siden købte jeg “Fyrtårnets hemmeligheder” i min lokale boghandel med tanken om, at jeg ville få læst bogen i juleferien. Det er sjældent, at jeg er så lang tid om en bog, men det er der flere årsager til. Først og fremmest chokerede den mig. Jeg købte den for at være en kærligheds roman, men i begyndelsen var den noget helt andet. Jeg blev ikke skuffet, men jeg blev udfordret på et personligt plan, da sinds tilstande, eksistentialisme, åndelige viberationer og en begravelse, mødte mig i begyndelsen af fortællingen. Det tog mig et par måneder at acceptere, at det ikke var en popkulturel kærligheds historie, som jeg kunne sluge på en til to dage som f.eks Collen Hoovers romaner, men da jeg først var ude over dette, elskede jeg den.
Jeg elskede især de beskrivelser af Irland, som Santa Montefiore beskriver i fortællingen. Hun er noget så dygtig til at formulere sig og får læseren til at danne sig de smukkeste billeder af tid og rum. Og jeg drømmer nu om at opleve den irske natur igen, de levende pubs og den smukke folkemusik.
Derudover nævner hun ind i mellem nogle decideret guldkorn omkring livet, og hvordan vi mennesker lever det, som jeg bed mærke i. F.eks “Man plejer at ramme det man sigter efter, så hvorfor ikke sigte højt”.
Selve historien rummer flere kærligheds historier, der på en nytænkende måde, er flettet sammen med mystikken omkring en kvindes død. Historien er ikke uhyggelig eller skræmmende, men ret åbenbærende for læseren.
Referat af “Fyrtårnets hemmeligheder”
Ellen flygter fra sin mor, sin forlovede og fra overklasselivet i London til langt ude på landet i Irland, hvor hun opsøger hendes mors familie, som hendes mor ikke længere vil kendes ved, og som Ellen i øvrigt aldrig har mødt. Her forelsker hun sig, hører fortællinger om den smukke Caitlins død, og ikke mindst forenes med hendes irske familie.