Foodprep kommer fra den engelske betegnelse food preparation. Hvilket betyder at man forbereder og planlægger sine måltider. At food preppe er særligt kendt indenfor fitness og sundheds kategorien, men i virkeligheden har det absolut intet at gøre med sundhed, ligesom man sagtens kan food preppe uden at træne i et fitness center.
Introduktion til food prep
Dog er dét at foodpreppe en virkelig god ide, hvis man lever i en travl hverdag, hvor man samtidig har lyst til at prioritere den mad, man indtager. Når man forbereder sine måltider på denne måde, så kan man nemlig nemt sørge for at man får både noget varieret og smagfuldt morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover kan måltiderne forberedes flere dage i forvejen således, at f.eks frokosten står klar de næste tre dage i køleskabet.
Inspiration til måltids salater: Pastasalat med tun og Pastasalat med kylling
Opskrift på måltidssalat
Foodprep: måltidssalat
Ingredienser
Salat:
- 100 g spidskål (hvid og/eller rød)
- 200 g kikærter
- 100 g kogt quinoakerner
- 100 g oliven
- 2 forårsløg
- 100 g bagt sød kartoffel (eller anden grøntsag)
Appelsin vinaigrette
- 2 spsk. appelsinsaft
- 1 spsk. olivenolie
- 1 spsk. hvidvins eddike
- 1 tsk. flydende honning
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. salt
- 1/2 tsk. peber
Sådan gør du
Appelsin vinaigrette:
- Bland ingredienserne til dressingen godt sammen og placer det i bunden af et syltetøjsglas/patentglas, 750ml.
Salat:
- Snit kål fint og fordel det i bunden af glasset
- Skyl kikærter grundigt og hæld dem i glasset
- Tilsæt kogt quinoa kerner og dernæst sorte oliven, forårsløg skåret i skiver og evt. bagt sød kartoffel eller anden grøntsag
- Sæt låg på glasset eller bøtten og opbevar glasset i køleskabet i op til 3 dage
Hvilken beholder skal jeg opbevare maden i?
Det er stort set lige gyldigt, hvilken beholder, du vælger at opbevare din mad i. Der er dog fordele og ulemper ved alle løsninger i forhold til foodprep:
- Glas: Udover at et patentglas eller syltetøjs glas er utrolig pænt at have i sit køleskab, så har det også visse andre fordele. Man kan nemlig stable maden i glasset, alt efter hvordan råvarerne nemmest holder deres tekstur. Hvis man placerer dressingen i bunden af glasset, så sørger man for, at væsken ikke blødgør grøntsagerne alt for meget. Ligesom man samtidig kan placere kål og andre typer grøntsager med et højt fiberindhold i bunden af glasset, så dressingen marinerer råvarerne. En ulempe ved glas er dog, at de er utrolig tunge og handige at transportere, og derfor arter de sig bedst til hjemme kontoret i forhold til foodprep.
- Plastik (eller glas) bøtte: Dette er nok den allermest traditionelle måde, at opbevare sine måltider i. Her er ulempen dog, at råvarerne hurtigt bliver blandet meget sammen, og mister deres tekstur. Dog er bøtterne utrolig lette og fabelagtige til at have med på vejen.
Inspiration til måltids salater: Kikærtesalat og Salat med havreris