Deluxe pizzaer og familiehygge

Sponsoreret indlæg!

Kender i det, hvor dagen udspiller sig på en helt anden måde, end man først havde planlagt? Sådan en dag havde jeg igår..

Deluxe Lidl  Deluxe pizza
Forleden dag handlede jeg ind til hjemmelavede pizzaer. Sådan nogle luksuriøse nogle med forskellige slags oste, svampe, italienske og spanske skinker, samt en hulens masse andet, der på magisk vis havnede i min indkøbskurv, da jeg stod i Lidl og handlede ind. Jeg blev fristet af alle de lækre råvarer, og gjorde absolut ikke noget for, at holde mig selv tilbage. Planen var, at pizzaerne med de lækre deluxe råvarer fra Lidl, skulle laves og ikke mindst spises, til frokost imens jeg i ro og mag også skulle læste til eksamen. Sådan gik det bare (slet) ikke..

Da vi vågnede igår morges, blev planerne nemlig hurtigt ændret, da jeg lod blikket falde over min datters krop. Røde knopper overalt, og et hurtigt kald til vuggestuen gjorde, at vi besluttede os for, at jeg måtte lade hende blive hjemme. Jeg pakkede derfor alle vores ting sammen inklusiv de lækre ingredienser, jeg skulle bruge til pizzaerne. Selv timian, de danske tomater, og et enkelt rødløg blev sammen med de andre deluxe produkter fra Lidl, pakket nænsomt ned i rejsetasken. Hvorefter vi først drog mod lægen, og dernæst toget, for at tage hjem til bedste forældrene på sjælland, i håb om hjælp til pasning af den “syge” spilopmager.

Det var ikke meget jeg fik læst i løbet af dagen, men i stedet fik vi hygget os gevaldigt med lille moster Asta, der hjalp med at bage de længeventede deluxe pizzaer. Fire forskellige styks blev det til, og både spilopmageren og Asta syntes, at det var vældig sjovt, at toppe pizzaer med lidt anderledes ingredienser, end hvad de er vant til. Faktisk var der en smule skepsis over både kartoffelpizzaen med spansk skinke, og især svampepizzaen med frisk flødeost på toppen. Overraskende nok, var det alligevel dem, der røg aller først, da vi til sidst måtte smage på værkerne. Den gængse mozzarella ost blev også udskiftet med en brittisk cheddar ost, og så blev der drysset med både pesto og en utrolig lækker jomfruoliven olie på toppen. Det var alt i alt et fabelagtigt måltid trods de utrolig budgetvenlige priser, som jeg havde betalt.

Deluxe produkter  Hjemmelavet pizza
Hvad jeg dog særligt bliver nødt til at nævne, er tomatsovsen, som også er en del af deluxe-sortimentet hos Lidl. Aldrig i mit liv har jeg smagt så god en tomatsovs før. Vi endte faktisk med, at koge en portion frisk pasta også, som vi vente tomatsovsen i, sammen med de danske tomater og de friske krydderurter. Det smagte fantastisk!

På nuværende tidspunkt sidder jeg i toget på vej til Odense, så jeg kan nå at deltage i eksamen kl. 9.00. Spiloppen bliver passet af oldemor på sjælland, imens B arbejder, og jeg selv (forhåbentlig) kan krydse endnu en eksamen af. Med mig har jeg to stykker deluxe pizza i tasken, som jeg overvejer at spise med det samme, fordi jeg ikke kan vente til ved frokosttid.

Italiensk pizza  Pizza opskrift

Hvis i vil have opskriften på de lækre deluxe pizza’er, så se med nedenfor:

Deluxe pizzaer og familiehygge
 
Forfatter:
 
Ingredienser
Pizzadej til ca. 4 små pizzaer:
  • 4 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 25g gær
  • 4 spsk olivenolie
  • ca. 700g hvedemel
Fyld 1:
  • tomatsovs
  • flødeost
  • svampe
  • italiensk skinke
  • frisk timian
Fyld 2:
  • tomatsovs
  • 2 kartofler
  • 1 tsk salt
  • engelsk cheddar
  • blandet salat
  • 3-4 solmodne tomater
Fyld 3:
  • tomatsovs
  • engelsk cheddar
  • italiensk skinke
  • rødløg
  • pesto
  • frisk timian
Fyld 4:
  • tomatsovs
  • engelsk cheddar
  • rødløg
  • spansk skinke
  • avokado
Fremgangsmåde
Pizzadej:
  1. Opløs gær i vand og tilsæt salt og olivenolie
  2. Tilsæt mel lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem
  3. Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca 60min
  4. Del dejen i 4 små klumper, og rul dem ud med en kagerulle og en smule mel
  5. Top dem med dit yndlingsfyld, og bag dem i ovnen ved ca. 200graders varme til de blive sprøde og gyldenbrune.
Fyld 1:
  1. Fordel et jævnt lag tomatsovs på pizzadejen, og placer skinke over hele pizzaen.
  2. Med en teske fordeles flødeosten på pizzaen, og der drysses med svampe
  3. Serveres med frisk timian
Fyld 2:
  1. Fordel et jævnt lag tomatsovs på pizzadejen, og skær kartoflerne i fine skiver.
  2. Fordel kartoflerne jævnt over hele pizzaen, drys med salt og engelsk cheddar ost.
  3. Server med frisk blandet salat og tomater
Fyld 3:
  1. Fordel et jævnt lag tomatsovs på pizzadejen, dernæst italiensk skinke, snittede rødløg, engelsk cheddarost og en smule pesto.
  2. Server med frisk timian
Fyld 4:
  1. Fordel et jævnt lag tomatsovs på pizzadejen, dernæst spansk skinke, snittede rødløg og engelsk cheddar.
  2. Server med avokado

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *