Hvis jeg dog bare kendte til denne praktiske vuggestue liste, dengang for snart en måned siden, da jeg sendte min datter i vuggestue. Hjemme hos os ender det nemlig altid med, at tingene bliver købt hen af vejen, hvilket selvfølgelig også er en mulighed, men tilværelsen bliver bare en smule nemmere, hvis man kan være på forkanten, når det kommer til de praktiske ting. Jeg kan i den sammenhæng ikke lade være med at tænke på dengang, jeg stod som højgravid i Babysam og skulle købe en barnevogn. Det var først der, at det gik op for mig, at der er en vis leveringstid, på sådan en kran, og med to uger til termin, fik jeg derfor en smule sved på panden. Desværre har jeg endnu ikke lært det, men prøver derfor i stedet, at lære andre af mine fejltagelser. Så her kommer den gyldne liste til vuggestue- eller dagpleje start:
– Sutter med navn på!
Man finder hurtigt ud af, når man henter sit barn for første gang i institutionen og det sidder med et andet barns sut i munden, at man skulle have taget rådet fra pædagogen alvorligt. Børn er fantastiske små væsner, og de deler glædeligt deres sutter ud til legekammaraterne, så sørg for at hjælpe pædagogerne på vej, med at skilte sutten med navn.
– Rygsæk
Vi er vildt glade for Fjällravens små tasker til små individer, der passer perfekt i størrelsen til hende og hendes ting, men jeg har også forelsket mig lidt i Molo’s fine velur taske.
– Madkasse
Medmindre du er så heldig, at der er madordning i den vuggestue som din guldklump skal gå i, så er det en utrolig god ide, at have en kasse til at pakke leverpostejsmaderne ind i.
– Bleer
Jeg har indtrykket af, at rigtig mange steder, skal man selv have en pakke bleer med. Det skal vi ihvertfald der hvor, vores datter bliver passet.
– Prewalkers eller gåvenlige sutsko
Vores datter gled rundt de første dage nede i vuggestuen, hver gang hun prøvede at tøffe rundt på sine små buttede fødder. Desuden synes jeg ofte, at hendes strømper faldt halvt ned under foden, og så er det altså utrolig smart, at have nogle gode sko, som holder det hele på plads. Vi købte nogle indesko fra Bisgaard, som er et mærke jeg selv har været utrolig glad for, og som jeg har set mange andre små babyer kravle rundt i.
– Regntøj og gummistøvler
De elsker at hoppe i vandpytterne, så man lærer det virkelig hurtigt, hvis de ikke er rigtigt påklædt. Regnsættet fra Mini A Ture har vi købt, og det er virkelig fint, men også en smule halv dyrt. Et billigere alternativ er regnsættet fra Lego Wear, men det har jeg ikke selv afprøvet.
– Softshell dragt
Vi har haft utrolig meget glæde af denne softshell dragt, som en af pædagogerne faktisk anbefalede mig. Den er vandtæt, og en del varmere end almindeligt regntøj. Hvis man er til det mere moderigtige, så er softshell dragten fra Weat også rigtig fin, men den er ikke vandtæt, og pædagogerne i min datters vuggestue, frarådet mig ligefrem at købe den.
En softshell dragt passer sig godt til børn, som endnu ikke går helt endnu, og som derfor slider deres knæ rundt på græsset, når de kravler udenfor. Til lidt større børn eller hvis man selvfølgelig foretrækker det, så findes der også to delte termosæt.
– Flyverdragt hvis det er vinter eller sent efterår.
Vi har ikke været særlig glade for vores, så har desværre ingen god anbefaling, men der findes et kæmpe udvalg af forskellige modeller og mærker. Hvis man køber en flyverdragt lidt uden for sæson, så kan man desuden spare utrolig mange penge.
– fleecejakke eller striktrøje
Vores datter har brugt lidt af hvert til, at sove i ude i barnevognen. Ofte har det været for varmt med en hel barnevognsdragt, og så har hun i stedet for, ligget i en varm fleecejakke. Derudover har jeg ofte oplevet, at de har givet hende en striktrøje på, fordi det har været koldt indenfor. Det er derfor virkelig en god ide, at have en striktrøje med i tasken, så de altid kan få lidt ekstra tøj på, hvis de fryser.
– Elefanthue enten en tynd sommerhue eller uld til vinterbrug
De bruger selvfølgelig både huen til når de sover udenfor i barnevognen, men også når de leger på legepladsen. Vores datter har altid været utrolig varm, så vi har mest af alt benyttet en tynd og finstrækket hue, men hvis det er meget koldt udenfor, har vi fundet den tykke uldhue frem, der også varme omkring halsen.
– Vanter tynde eller tykke
Selvom vejret er ved at blive varmere, så sover vores datter stadig med tynde vanter på ude i barnevognen. På legepladsen slipper de dog ret hurtigt vanterne, fordi de gerne vil undersøge sten, sand og vand med de bare hænder.
– Skiftetøj: bodystock, strømper, bukser, bluse
– Sovedyr, nusseklud, eller bamse
Jeg har sågar set børn sidde inde på legestuen med deres dyne medbragt hjemmefra, fordi de ville have den til at sidde og nusse med.
– Soveudstyr
Det er forskelligt fra sted til sted, hvorvidt du skal medbringe barnevogn, dyne og sovepose. Så det skal du lige undersøge inden vuggestuestart.
Gode råd:
– Lad vær med at giv dit barn smykker på, hårbånd, eller små søde spænder i håret hvis det bare er til pynt. Det er utrolig upraktisk at lege med pynt på kroppen og i håret, og det i værste fald udgøre en fare for dit barn, hvis det enten tager det ud af håret og i munden, eller det bliver kvalt i en halskæde. Husk også, at tag hætten af barnets jakke!
– Et godt råd er også, at skrive navn i ALT tøjet. Jeg oplever i ny og næ at tøjet bliver væk, eller pludselig sidder Konrad med min datters trøje, og så er det rart at der er navn i, så man kan få styr på uordenen.
17 kommentarer til “Praktisk liste til vuggestuestart”
Tak for denne liste Maria, den vil jeg gemme til når min datter skal starte i vuggestue. Super dejligt indlæg 🙂
Dejligt du kunne bruge den Stephanie, og mange gange tillykke med din datter!
Kh Maria
Super brugbar liste. Min søn starter i vuggestue i morgen 🙂
Købte du så en softshell dragt i stedet for regntøj?
Hej Camilla 🙂
Min datter begyndte i vuggestue i april måned, hvor det stadig var meget køligt i vejret. Derfor havde hun en softshell dragt på, som var vandtæt. Nu hvor vejret er blevet varmere, bruger hun kun regntøj når det regner 🙂
Kh Maria
Tager du også hætten af regntøj?
Det gør jeg faktisk ikke. Min datter er endnu så lille, at hun ikke kravler i træer osv, så risikoen for kvælning er meget lille. Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre når hun bliver ældre. Måske forhøre mig hos børnehaven, som hun nok går i til den tid, hvor det bliver relevant 🙂
Fin liste. Men hvilken softshell mon det er? Der bliver bare linket til boozt (nok fordi det er et gammelt indlæg og den er udsolgt :()
Ja det er desværre derfor. Prøver at opdatere indlægget i ny og næ, men da tingene hele tiden bliver udsolgt eller skifter sæson, så er det svært at følge med 🙁
Tak for en super god liste. Den får jeg helt sikkert gavn af når min søn starter vuggestue om en lille måneds tid.
Jeg er ogsåibteresseret i softshel heldragten. Hvilket mærke har du købt?
Hvor dejligt, at du kunne bruge den! 🙂
Vi har haft flere, men været utrolig glade for den fra NameIt.
Hej Maria
Skønt med en liste, tak for det! Kan du finde modellen på softshell heldragten? Der kommer nemlig forskellige op, når man googler det. På forhånd tak.
Rigtig fin liste 🙂 Jeg fik også anbefalet tøjklistermærker i min datters vuggestue, fordi pædagogerne er SÅ trætte af ikke at kunne kende forskel på børnenes tøj.
Jeg bruger disse: https://www.ikastetiket.dk/toejklistermaerker
Tak
Hej Heidi, dejligt du kunne bruge den 🙂
Mvh. Maria Vestergaard
Hvilket mærke af softshell dragter bruger I?
Gerne vandtæt.
Vi er glade for hummel og Weat 🙂