Morgenmad

Det er ikke tilfældigt, at der er et gammelt ordsprog som siger, at morgenmad er det vigtigste måltid i løbet af en dag. Det første måltid på en dag er og bliver noget helt særligt. Og det er også selvom det er hverdag og tiden er knap. Et simpelt morgenmåltid med æg, grød eller brød, kan alt sammen noget, og særligt hvis man tager sig tiden til at spise maden siddende og med en varm kop kaffe eller te til. Der kan også gøres noget ud af morgenmaden, og hvis det er weekend og en særlig begivenhed finder sted, så kan man endda tilberede et brunch måltid for sine kære eller sig selv.

Morgenmads opskrifter

De fleste familier har små morgenmads ritualer derhjemme, som der gøres en dyd ud af at dyrke og holde fast i. Måske er morgenmaden en del af øjeblikket, hvor nyhederne bliver læst op, måske bliver måltidet indtaget gående sammen med hunden, der skal luftes, eller måske bliver den først spist på arbejdet, når man er mødt ind. Lige meget under hvilke omstændigheder, morgenmaden bliver indtaget under, så findes der her på siden, et hav af gode opskrifter til det første måltid på dagen. Det handler blot om at lade sig inspirere.

I weekenden kan man vælge at gøre noget særligt ud af sin morgenmad, og så nedprioritere frokosten eller aftensmaden. Et sådan brunch måltid kan inkludere pandekager, vafler, æggeretter eller hjemmebagt bagværk. Ligesom juiceopskrifter, frisk frugt og lette salater, også er lækkert hertil.

Hverdags morgen

I hverdagen kan det med fordel anbefales at tænke kostfibre ind i sin morgenmad. Og heldigvis er der virkelig mange velsmagende, og nemme morgenmads måltider med fibre. Både i grød opskrifter og mysli opskrifter er hovedingrediensen havregryn, som har et højt indhold af fibre i sig. Ligepræcis kostfibre mætter, stabiliserer blodsukkeret og giver  fordøjelsessystemet noget at arbejde med. Derfor er det altså som sagt vigtigt at tænke over, at spise groft brød eller lignende til morgenmad i hverdagen.