Reklame for Lidl

  
Vi løber virkelig stærkt herhjemme disse dage. Så stærkt, at det oftest kun er samtaleemner vedrørende logistisk planlægning af børnenes færden, som vi berører. Tiden er simpelthen ikke til andet når arbejde, børn og huslige pligter skal passes..

Ovenstående tekst fortæller en historie om en sommetider pessimistisk Maria, der trods for hendes velpyntede blog, også glemmer at se de smukke øjeblikke i tilværelsen; Som f.eks når manden rækker mig en varm kop kaffe i badet med akkurat den mængde kaffe og mælk jeg bedst kan lide det. Eller når man vågner efter en, hvad der skulle have været kort, liggende-amning med mindste guldet midt om eftermiddagen, og finder tæppet foldet indover én. Eller når man ikke behøver at sørge for julegave til ens forældre, for det har manden allerede købt og pakket ind. Eller når man hver eneste dag modtager en “god-morgen-SMS” og desuden et opkald i hans frokostpause, så er dét at livet og parforholdet alligevel ikke er så forfærdeligt alligevel.

Kærlighed og tosomhed

Derfor ønskede jeg at sætte “os to”, “mig og ham” i søgelyset bare et øjeblik, en helt almindelig torsdag aften i samarbejde med Lidl. Lillebror og jeg handlede ind til en yderst velsmagende tre retters menu, som absolut ikke krævede det store, men alligevel var hjemmelavet og lavet på nogle rigtig gode kvalitets råvarer.

  
{Bruchetta med portobellosvampe og parmesan}

Jeg har simpelthen ikke tal på, hvor mange gange jeg har handlet i Lidl. Jeg kender butikken ud og ind, og har også fundet ud af, at varer som en hel kylling, græsk yoghurt, avokadoer og friske krydderurter, fåes allerbedst hos netop Lidl. Deres online madunivers fyldt med opskrifter, har jeg dog først opdaget her for nyligt, og jeg glæder mig derfor til, at prøve en masse inspirerende retter af i fremtiden!

Lidl – andet end et discount supermarked

Det er altså ikke blot et discountsupermarked hvor priserne virkelig er budgetvenlige. Det er også et supermarked, hvor man kan få nogle råvarer af god kvalitet. Hvilket jeg også synes billederne viser rigtig fint. Udover deres krydderurter og grøntsager, samt hjemmebagte brød, så synes jeg også deres deluxe produkter er særligt gode til tapas, forretter og antipasta.

  
{Fyldt svinemørbrad med ovnbagte kartofler og grøn salat}

En tre retters menu i samarbejde med Lidl

Den noget simple men virkelig lækre tre retters menu for manden og jeg, bestod af en forret hvor jeg serverede bruchetta smurt med mascarpone og toppet med stegte portobellosvampe i rødløg og hvidløg. På toppen var der drysset med frisk persille og parmesan.

Til hovedret havde jeg lavet min mands berømte hofret. Fyldt svinemørbrad med fetaost og grillede peberfrugt. Dertil ovnbagte kartofler og grøntsager, samt en hel simpel salat vendt i vinaigrette med tilhørende brød.

  
{Isdessert med marinerede jordbær}

Desserten var noget nær det nemmeste jeg længe har lavet. Tiden var knap, så jeg fandt nogle virkelig fine isdesserter med karamel og pistacie i Lidl’s køledisk, som jeg piftede op med friske jordbær, der var marineret i balsamico eddike, sukker, peber og mynte. Alt i alt en fantastisk lækker tre retters menu hvor kvaliteten og smagen var i top.

Ovenfor i videoen ses også, hvor billigt en god og kreativ fire retters menu kan blive lavet!