Juleaften 2015

  

Det var en særlig aften. En af de aftener, som de fleste børn glæder sig til året rundt, nemlig juleaften. Jeg havde også glædet mig. Mest af alt fordi, at det var vores første jul som lille ny familie.

Juleaften blev fejret sammen med mormor, bedstefar, oldemor Dina, moster Asta, moster Anna og så selvfølgelig min datter og min kæreste. Det var en særlig jul, ikke bare fordi det var min datters første jul, men også fordi min kæreste for første gang skulle være med til en traditionel dansk jul. Han elskede det, og spiste and, flæskesteg og ris alamande så han var lige ved at springe, ligesom resten af familien.

  

Vores datter sad med ved bordet, og tyggede på et piskeris imens vi guffede julemaden i os, men da fadet med and skulle rundt for 2. gang, så kunne hendes store brune øjne ikke holde sig åbne længere, og hun sad og hang i højstolen. Hun blev derfor puttet i seng, og til lille moster Asta’s skuffelse, nåede hun således ikke, at danse om juletræet, møde julemanden og pakke gaver op.

Hele juleaften-seancen levede op til alle forventninger, og som jeg sidder her i skrivende stund, og tænker tilbage på vores første jul som lille familie, så har det uden tvivl været den bedste juleaften nogensinde.


Vi er nu vendt hjem til Odense, hvor årets sidste julefrokost venter imorgen på sydfyn, og så er vi også ved at være mættet af julemad og sociale arrangementer for en stund.

2 kommentarer til “Juleaften 2015”

    1. Maria Vestergaard

      Hej Camilla og glædelig jul 🙂
      Det er fordi han er fra Burundi hvor man er katolikker, og derfor fejrer jesu fødsel d. 25. december. Det er der mange lande der gør, f.eks også USA.
      Kærlig hilsen Maria 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *