Byggedagbog uge 8

Velkommen til vores byggedagbog, der hver mandag vil blive opdateret med den forgangne uges arbejde på byggegrunden. Ordet og billederne er skrevet og taget af min kære mand, og materialet herinde vil derfor være i en del mere rå og ufiltreret udgave, hvor fokus er på selve byggeprocessen.

Mandag d. 20.05.19

Der var ikke sket meget. Leverancen af døre og vinduer var ankommet, og ellers har vi været optaget af vores el-plan. Mest af alt det trådløse netværk (acces points), som vi har fået sat op. Og tankerne har gået på, om vi nu har valgt de rigtige kabler og løsninger. Som vi tit snakker om herhjemme, så skal et stærkt stabilt Wifi ind på Maslows behovspyramide lige efter fysiske behov.

Vi har valgt data stik cat. 6, og skulle egentligt have valgt cat .7, derudover er vores acces points med en poe injektor. Jeg anbefaler helt klart man vælger uden en injektor. Vi har bestilt to ubiquiti unifi uap-ac-pro, og jeg håber, at jeg aldrig nogensinde igen bliver spurgt om hvorfor internettet er langsomt. Jeg tænker, at vi på den måde også forberedt til tre kommende teenager og utallige enheder, som skal fornyes. Vi har ligeligedes fået rykket tre spots, så de passede ift. at vores køkken har overskabe.

Onsdag d. 22.05.19

Ovenlysvinduerne er monteret. Det sidste lag isolering er lagt. Der er klargjort til en masse ventilation, og pejsen er helt færdig og helt formidabel at se på.

Nybyggeri tagstruktur Tagstruktur nybygNybyggeri tagstruktur Biopejs i rumdeler

Torsdag d. 23.05.19

Stilladset er pillet ned, tagrenderne er monteret og der er kommet loftlem op. Dem har vi to af. Derudover er også dampspærrende så småt ved at blive lagt.

Hus med høj rejsning Hus med højt tag

Fredag d. 24.05.19

9 uf af 12 steder er der monteret vinduer og døre. Tænk sig at man kan nå alt det på to måneder!? Det er fantastisk..

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *