ODENSE SPISEGUIDE
Odense spiseguide
Selvom jeg (egentlig) er tilflytter til Danmarks perle på landkortet, så har jeg oprigtigt omfavnet Odense, dens kultur og dens mennesker. Jeg elsker at tilbringe min tid i byen, og udforske alle facetter af Odense. Den har lige præcis det jeg ønsker en by skal have. En storby med liv i gaderne, og som er under konstant udvikling og fornyelse, men som samtidig også rummer det provinsielle, rummelige og nære i menneskerne, der bor her. Denne side er tiltænkt som en Odense spiseguide, hvor jeg vil tage jer rundt i Odenses mange hyggelige restauranter og cafeer. De er alle forskellige. Nogle steder er fine og gourmetpræget, andre er afslappede og hyggelige. Det de har til fælles er, at de alle er unikke spisesteder, med nogle brændende ildsjæle både i køkkenet, men også bag hele restauranten. Mine indlæg er ikke sponsorerede, og mine skriverier vil altid være mine egne anbefalinger lige fra hjertet (i Odense)