Go Back
Print

Forårsruller

Ingredienser

  • 400 g hakket gris
  • 200 g glasnudler
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1/2 spidskål
  • 1 gulerod
  • 2 forårsløg
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1,5 tsk. salt
  • 25 stykker forårsrulledej
  • 1 æg
  • olie til pensling eller stegning

Sådan gør du

  • Tilsæt sesamolie til en varm pande. Tilsæt kød, og steg til kødet er gennemstegt
  • Snit alle grøntsagerne meget fint, og tilsæt grøntsagerne til panden sammen med soyasauce, fiskesauce og salt. Steg grøntsagerne til de falder sammen.
  • Kog nudler som anført på pakken, og bland dem i panden med kød og grøntsager
  • Placer det firkantede stykke dej på skrå, og læg 1-2 spsk i hjørnet af firkanten, der vender ind mod dig selv. Rul forårsrullen, fold de to sider ind, og rul forårsrullen færdig. Pensl med sammenpisket æg i enden, så forårsrullen lukkes ordentligt.
  • Pensl forårsrullerne med olie hvis de skal steges i en airfryer, eller tilsæt olie til en gryde, hvis de skal frituresteges. Lad dem stege i ca. 10 min eller til dejen er stegt sprød