Go Back
Print

Flæskesteg med sprød svær

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 2 timer

Ingredienser

Flæskesteg:

  • 1,3 kg svinekam
  • 2-3 tsk. groft eller fint salt
  • ca. 5 laurbær blade
  • 2 løg
  • 2 gulerødder
  • evt. 2 kviste timian
  • 6 peberkorn

Brun sauce:

  • 50 g smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2,5 dl fløde
  • salt
  • ribsgele (eller andet sødt)
  • balsamico eddike
  • sovsekulør

Sådan gør du

Flæskesteg:

  • Placer flæskestegen med skindsiden nedad i en bradepande eller ildfast fad og hæld kogende vand i fadet til det når sværerne
  • Skær løg og gulerødder i grove tern og fordel dem rundt om flæskestegen i fadet sammen med peberkorn, laurbær blade og frisk timian
  • Steg flæskestegen i ovnen ved 200 graders varmluft i 20min
  • Vend svinekammen om således at skinsiden vender opad
  • Skær sværerne godt igennem (hvis dette ikke er gjort godt nok af slagteren) og gnid den med salt godt ind i revnerne. Placer laurbærblade imellem nogle af sværene
  • Placer igen svinekammen i fadet og sørg for at kødet står lige i fadet. Placer evt. en kartoffel eller staniol under den del, der evt. skulle bøje nedad
  • Steg svinekammen yderligere i ca. 1,5 time ved 200 graders varmluft (alt efter hvor meget flæskestegen vejer) Sørg for at der hele tiden er væske i bunden af fadet, som er skyen der skal bruges til at lave sauce af. Tilsæt evt. ekstra væske, hvis for meget vand fordamper væk
  • Lad gerne flæskestegen trække i 10-15min inden den skæres ud

Brun sovs:

  • Si skyen for grøntsager, peberkorn og urter
  • Smelt smør i en gryde og tilsæt hvedemel
  • Pisk det godt sammen og tilsæt skyen
  • Kog langsomt saucen op
  • Tilsæt fløde og smag til med sødt (f.eks ribsgele), surt (f.eks balsamico eddike) og salt
  • Tilsæt evt. lidt saucekulør til saucen får den rigtige, brune farve