Jeg nyder min barsel i fulde drag, selvom der er fart på. Lillebror er stadig mild og glad som dagen er lang, så han er simpelthen den aller bedste barselsmakker, man kunne ønske sig. Et par gange om ugen tager vi på cafe og mødes med mine veninder, eller også kommer de hjem til os på en tår kaffe og lidt morgenmad. Disse dage tager jeg oftest helt fri, og svarer blot på lidt mails om aftenen inden jeg går i seng. Jeg tror virkelig på, at det er vigtigt at tage barslen i et roligt tempo, og jeg prøver derfor ihærdigt på ikke at arbejde og studere for meget under min barsel.
Forleden dag fik jeg lyst til at filme sådan en barsels dag, hvor der udelukkende står “hygge” på programmet. Den kan ses lige HER. I ville i øvrigt gøre mig så glad hvis i så med, og samtidig også trykkede på “abonner”. For så ved jeg, hvorvidt i ønsker at se mere af den slags youtube videoer.