Go Back
Udskriv

Black Magic kage

Forb. tid 1 time
Tilb. tid 45 minutter

Ingredienser

Kagedej:

  • 3 æg
  • 350 g sukker
  • 80 g Karl Fazer chokolade
  • 200 g smør
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 120 g kakaopulver
  • 3 dl sødmælk

Chokolademousse:

  • 175 g Karl Fazer chokolade
  • 225 g blødt/stuetempereret smør
  • 200 g flormelis
  • 1 dl fløde

Topping:

  • 300 g friske bær (f.eks. jordbær og hindbær)
  • 200 g Karl Fazer chokolade og dumle

Sådan gør du

Kagedej:

  • Tænd ovnen på 190 graders varme, alm. ovn
  • Pisk æg og sukker hvidt og luftigt
  • Smelt chokolade og smør ved svag varme i en gryde med smør
  • Bland hvedemel, bagepulver, salt og kakaopulver godt sammen og vend det i æggemassen
  • Tilsæt smør og chokoladeblandingen og til sidst mælk
  • Vend kagedejen til den er ensartet og uden klumper
  • Beklæd en springform (ca. 22cm i diameter) med et stykke bagepapir i bunden
  • Smør bageformen og bagepapiret med smør på alle sider
  • Hæld kagedejen i bageformen og lav et hul i midten. Dette vil hjælpe på problemet med, at kage i midten af formen vil hæve mere op end i kanterne
  • Bag chokoladekagen i ovnen ved 190 graders varme i ca. 45min eller til kagen er bagt færdig
  • Lad kagen køle helt ned
  • Skær toppen af kagen af med en skarp kniv, så den får en ensartet kant foroven. Skær dernæst kagen i to lige store dele som var det en almindelig lagkagebund

Chokolademousse:

  • Pisk smør og flormelis grundigt sammen
  • Smelt chokolade ved lav temperatur evt. over et vandbad og tilsæt den smeltede chokolade til moussen
  • Tilsæt fløde og pisk chokolademassen til en luftig og fyldig mousse
  • Fordel halvdelen af chokolademoussen ud på overfladen af den ene kagebund (brug evt. en sprøjtepose for dekorativt mønster)
  • Placer den anden kagebund ovenpå og fordel det sidste lag chokolademousse ovenpå

Topping:

  • Pynt chokoladekagen med friske bær, dumle og Karl Fazer chokolade stykker